14.06.2018  |  VENTILATION  |  Branchen

Solidt årsregnskab fra Øland

Øland er på banen med sit årsregnskab, der viser, at bruttofortjenesten er vokset med knap fire procent.

Ventilationsfirmaet Øland har præsenteret sit årsregnskab for 2017, der viser, at bruttofortjenesten er vokset fra 54 til 56 millioner kroner. Det er en stigning på små fire procent, skriver dagensbyggeri.dk. 

Der er fart på i byggebranchen, og det har også kunnet mærkes hos Øland, fortæller direktør Carsten Madsen, der melder om øget efterspørgsel på både produkter og rådgivning.

Øland-direktøren fortæller, at virksomheden i øvrigt har indrettet butikker på ny, så kunderne lettere kan finde det, de søger og komme ud på pladsen til deres opgaver.

”Vi skal tilpasse os kundernes hverdag. Og det er lige netop det, vi gør med vores nye butikskoncepter”, siger han til dagensbyggeri.dk. 

Mere fokus på det digitale
På tre år har Øland fordoblet antallet af butikker, og Carsten Madsen er ikke i tvivl om, at det har haft en positiv effekt på virksomhedens omsætning.

Men for at sikre fremtidig vækst har Øland desuden en mission om at øge fokusset på virksomhedens digitale platforme de kommende år. 

”Vi skal blive ved med at udvikle os, og derfor har vi i det forgange år også gjort vores digitale platforme til et nyt fokusområde. Et fokusområde som bliver større her i 2018, og noget som med sikkerhed kommer til at påvirke de kommende årsregnskaber”, mener Carsten Madsen.

-JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere