08.09.2016  |  VVS  |  Branchen

Brødrene Dahl forlænger millionaftale med HusCompagniet

VVS-grossisten Brødrene Dahl er igen blevet valgt som eneleverandør af VVS-materialer til husproducenten HusCompagniet. Aftalen varer i to år og har en værdi på over 100 millioner kroner.

Siden 2013 har VVS-grossisten Brødrene Dahl stået for alle VVS-leverancer til HusCompagniet, som producerer typehuse og enfamiliehuse. Aftalen mellem de to virksomheder forlænges nu med yderligere to år og varer derfor til og med 2018.

Aftalen har en værdi på over 100 millioner kroner, og for Brødrene Dahl er HusCompagniet en vigtig kunde.

Læs også: HusCompagniet og vvs-installatør vælger Brødrene Dahl

”Det har naturligvis stor værdi for os at indgå en rammeaftale af denne størrelse. Det giver os nogle pejlemærker i forhold til vores egen planlægning og mulighed for at tilrettelægge og styre vores leverancer til HusCompagniet med stor præcision”, siger Morten Kilden Nikolajsen, kommerciel direktør i Brødrene Dahl.

Leverancestærke producenter
HusCompagniet har syv udførende VVS-virksomheder tilknyttet, og for at understøtte disse bedst muligt har Brødrene Dahl afsat to fuldtidsmedarbejdere til at håndtere leverancerne i hele landet.

Derudover har Brødrene Dahl udvalgt en række producenter, som er stærke inden for leverancesikkerhed, produktudvikling og after-sales service.

Læs også: Brødrene Dahl udvider i Sønderjylland

”Installatøren har blot fire monteringer på hvert hus, så skal han være færdig. Tillid og pålidelighed er derfor de helt centrale nøgleord, når vi vælger leverandør”, siger Ulrich Chrone, indkøbsdirektør hos HusCompagniet A/S, om samarbejdet med grossisten.

Brødrene Dahl har 52 butikker spredt over hele landet og to såkaldte klimacentre i Næstved og Horsens.

- KLZ

Mere fra redassistent@horisontgruppen.dk

redassistent@horisontgruppen.dk

  • Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere