Christian Berg overtager Rosenholm Køleteknik
Med virkning fra 1. januar 2008 har Christian Berg AS overtaget Rosenholm Køleteknik A/S. Christian Berg var den...
Med virkning fra 1. januar 2008 har Christian Berg AS overtaget Rosenholm Køleteknik A/S. Christian Berg var den første danske specialvirksomhed inden for køling og luftkonditionering og udfører anlæg i alle størrelser og udformninger til danske virksomheder, mens Rosenholm Køleteknik har specialiseret sig i at udvikle, producere og levere ammoniak-køleanlæg i alle størrelser til virksomheder over hele verden.
De to virksomheder skal nu supplere hinanden med hvert deres speciale og i samarbejde dække alle markedssegmenter.
Den hidtidige ejer i den østjyske virksomhed, direktør Claus Jeppesen, fortsætter i virksomheden som administrerende direktør og fører sammen med projektingeniør Lars Rasmussen firmaet videre i samme ånd som hidtil. Alle Rosenholm Køletekniks medarbejdere bliver i virksomheden og forretningsgangene forbliver uændrede.