10.03.2014

El-sikkerheden halter på byggepladser

Der er masser af elektriske installationsfejl på danske byggepladser, som i værste fald kan være livsfarlige. Det viser et tilsyn, som Sikkerhedsstyrelsen har gennemført.

Ledninger der flyder i vandpytter. Fejlstrømsafbrydere der ikke virker. Jordspyd der ikke er banket langt nok ned i jorden. Der er alt for mange fejl med de elektriske installationer på byggepladser herhjemme.

Læs også: Unge vvs'ere rammes af arbejdsulykker

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som Avisen.dk har fået indsigt i.

 Sikkerhedsstyrelsen gennemførte i 2012 tilsyn på 819 danske byggepladser. Her blev i gennemsnit fundet mere end tre el fejl per byggeplads. Men nu viser det sig, at der ingen forbedringer er sket i 2013, hvor styrelsen har besøgt 102 byggepladser.

"Der er alt for mange elektriske fejl derude, og det er en risiko for de ansatte, som skal tages alvorligt", siger Mette Cramon, der er kommunikations konsulent i Sikkerhedsstyrelsen, til avisen.dk

Mørketal i statistikken
Fra 2007-2012 er der anmeldt 157 arbejdsulykker på byggepladser relateret med elektricitet. Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

 Men det tal er formentlig en del højere, mener Dansk El-Forbund.

"Vi tror, at der er mange flere, der er udsat for denne form for ulykker," siger Lene Christiansen, der er forbundssekretær i Dansk El-Forbund, til avisen.dk

 Hun mener at ansvaret ligger hos bygherren.

"Hvis det er sådan, at en ansat på en byggeplads bliver sat til at rode med en elektrisk installation, er det bygherren der har ansvaret. Selvfølgelig skal det kun være autoriseret personale, der laver el relateret arbejde," siger Lene Christiansen til avisen.dk

-LA

Mere fra Lasse

Lasse Andersen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere