Mere gør-det-selv-el skal kontrolleres
Hvert år dør mere end 10 personer i Danmark på grund af en brand forårsaget af elektricitet. Det tal skal nedbringes med et nyt it-system, som skal lette Sikkerhedsstyrelsens tilsyn og gøre det muligt at udføre 10 procent flere tilsyn om året. Det betyder flere tilsyn med gør-det-selv-installationer.
"Stikkontakten, den kan jeg da lige ordne." Lysten til gør det selv-arbejde er stor, og det er en af årsagerne til, at Sikkerhedsstyrelsen i 2006 afslørede over 7.000 fejl i elinstallationer. Konsekvenser af fejlene kan være voldsomme brande eller livsfarlige stød.
Flere end 1.300 af de opdagede fejl i 2006 var så alvorlige, at de kunne føre til skader eller forårsage brande. 13 mennesker døde i el-brande i 2006, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.
It sparer livsvigtig tid
Nu skal kontrollen med elinstallationer styrkes. Midlet er et nyt it-system fra Mjølner Informatics, som afløser et kludetæppe af it-værktøjer og eliminerer en stor del af "papirnusseriet" for både Sikkerhedsstyrelsen og de tilsynsførende ude i marken. De tilsynsførende kan helt enkelt logge ind i systemet og indrapportere fejl i stedet for at skrive rapporter.
Med det nye system kan tidsforbruget til administration reduceres med 20 procent pr. kontrol, mens de tilsynsførende vil kunne klare indrapportering af resultater 30 minutter hurtigere end før. Dermed bliver det muligt at udføre 10 procent flere tilsyn årligt, og flere el-fejl bliver opdaget i tide, før de koster ødelæggelse, skader og i værste fald menneskeliv.
På et seminar den 3. marts på Haraldskær Kursuscenter i Vejle skal 35 tilsynsførende lære at bruge det nye system. Systemet vil også skabe et godt overblik over, hvor det er mest oplagt at fokusere kontrollen på el-sikkerhed. Det kan for eksempel være en kampagne målrettet byggepladser, der er berygtede for at have rod i el-sikkerheden.
Flere tilsyn redder liv
"Antallet af fundne fejl er proportionelt med antallet af tilsyn. I 2006 fandt vi fejl på 66 procent af tilsynene, og i knap 1.800 boliger fandt vi ca. 5.400 fejl. Så det er essentielt for den danske el-sikkerhed, at vi kan få tid til at udføre flere tilsyn," forklarer Dorthe G. Rasmussen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.
Hidtil er det kun nye elinstallationer samt udvidelser af ældre installationer, der er blevet kontrolleret af myndighederne. Hvert år er hver tiende installation blevet udtaget til stikprøvekontrol. Men ulykkesstatistikkerne viser, at skurkene i høj grad også er gamle, eksisterende installationer. Derfor bliver tilsynet fra nu af udvidet til også at gælde dem.
På spørgsmålet om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen får adgang til folks private hjem siger hun, at styrelsen ud fra oplysninger i BBR kan se, hvornår der bliver foretaget ændringer i bygningen.
Hvis folk for eksempel får en ny havestue, bliver det registreret i BBR, og så kommer husene til at indgå i det store lotteri, hvor vi udtrækker ca. ti procent til kontrol. Her vil vi benytte lejligheden til at foretage et generelt tilsyn med husets installationer, siger Dorthe G. Rasmussen og pointerer, at kontrollen altså ikke vil være begrænset til tilbygningen.
Gør det selv-mænd i farezonen
"Det er som om, mange danskere har fået den opfattelse, at strøm ikke er farlig. Med den udvidede kontrol forventer vi at kunne afsløre flere fejl og på den måde nedbringe antallet af ulykker," siger Dorthe G. Rasmussen og nævner, at der blandt andet gennem lang tid har været et problem med gør-det-selv- arbejdet.
"Gør-det-selv-manden er ofte en veluddannet og ressourcestærk mand, der går i gang med skruetrækker og optimisme, og så kan det gå grueligt galt. Vi håber og tror, at den fremtidige måde at lave tilsyn på vil reducere ulykkerne," siger Dorthe G. Rasmussen.
Tilsyn i stedet for administration
Ifølge tilsynsførende Brian Grau Andersen tager et tilsyn af et gennemsnitligt parcelhus ca. halvanden time. Dertil kommer transport og rapporter.
Besparelsen ligger på den administrative side. I dag skal vi bruge tid på at skrive breve og rapporter, men med det nye system kan vi erstatte A4-blokken og kuglepennen med en mobiltelefon med tastatur, så vi kan sende informationen lige ind i systemet. Har vi brugerens e-mail, kan vi desuden sende mails, i stedet for at bruge tid på breve, siger han.
