12.07.2017  |  EL  |  Energi

Nordjysk forlystelsespark sparer energi med Eniig

Et partnerskab mellem Fårup Sommerland og Eniig skal mindske parkens energiforbrug, blandt andet med brug af energistyringsteknologi.

Fårup Sommerland oplever i stigende grad, at gæsterne efterspørger mere energikrævende forlystelser. Foto: John van Hulsen/flickr.

Nordjyske Fårup Sommerland arbejder sammen med energikoncernen Eniig for at reducere parkens energiforbrug, skriver Energy Supply. Det sker blandt andet, da parken oplever en stigende efterspørgsel fra gæsterne efter mere energikrævende forlystelser – og det er en efterspørgsel, forlystelsesparken gerne vil efterleve på mest miljøvenlig vis.

”Vi ønsker, at Fårup Sommerland fortsætter med at være en moderne forlystelsespark. Det forudsætter, at vi gør en indsats for at påvirke miljøet mindst muligt. Og det gør vi blandt andet i et partnerskab med Eniig, hvor der er fokus på at minimere energiforbruget”, siger Per Dam, adm. direktør i Fårup Sommerland, til Energy Supply.

Energistyring skal finde energiædere
Det er blandt andet med energistyringsteknologi, Eniig skal hjælpe forlystelsesparken med at mindske sit energiforbrug. Første skridt i samarbejdet bliver at gennemgå Fårup Sommerland fra ende til anden for at finde frem til installationer og produkter, der bruger mere energi end nødvendigt.

”Det er afgørende, at vi sammen får optimeret Fårup Sommerlands ressourceforbrug, og det gør vi blandt andet ved at screene parken for energiædere – det kan være alt lige fra belysning til ventilation, varme- og vandforbrug”, siger Allan Møller Pedersen, Markedschef hos Eniig, til Energy Supply. Han tilføjer:

”Med teknologien kan Fårup Sommerland nemt observere energiforbruget og kan dermed være proaktiv og igangsætte tiltag og forbedringer, der mindsker energiforbruget”.

Læs også: Syddansk Erhvervsskole sparer én million om året med energistyring

Der er i første omgang tale om et treårigt samarbejde mellem Eniig og Fårup Sommerland.                    

-CHM

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere