02.02.2018  |  EL  |  El-materiel

Ny løsning til energistyring fra Schneider Electric

Schneider Electric har en ny løsning til energistyring parat, hvor indeklima og øvrig komfort i bygningen kan styres via en vægmonteret touchskærm.

Efterspørgslen på intelligente systemer til at styre energien i bygninger er større end nogensinde før. Det betyder også høje krav til brugervenlighed og fleksibilitet.

Derfor lancerer Schneider Electric en ny touchskærm med navnet KNX Multitouch Pro, som skal være lige så nem at betjene som en smartphone. Her kan forbrugeren kontrollere forskellige tilstande i husets rum, såsom temperatur, persienner og belysning. 

Læs også: Ledere skal indtænke intelligent energistyring

Løsningen fungerer via et brugerinterface, som kan skræddersys, og kan derfor ifølge producenten opfylde de personlige krav, der måtte være.

”Vi ser en stigende interesse for intelligent energistyring både i virksomheder og private hjem, men det er vores opgave at gøre det komplekse simpelt. Det er KNX Multitouch Pro et direkte eksempel på, fordi vi samler forskellige elementer i boligen på en enkelt skærm”, siger David Toflund, produktchef i Schneider Electric.

På den måde har forbrugeren fuld kontrol over indeklimaet og komfort, fordi man undgår at gå og justere på samtlige radiatorer, kontakter og persienner i løbet af dagen. I stedet kan forbrugeren betjene det hele ét sted, forklarer David Toftlund.

KNX Multitouch Pro er specielt designet til hoteller, kontorer, større boliger samt mindre butikker.

-JJK

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere