18.12.2017  |  EL  |  Branchen

Nye fag hos KEA skal gøre installatørernes forretning mere effektiv

I løbet af 2018 udbyder Københavns Erhvervsakademi fire nye fag, som skal styrke driften og den forretningsmæssige kunnen hos el- og VVS-installatører.

Én ting er at være god til sit håndværk – noget andet er at være en dygtig leder med sans for forretning og drift.

Derfor udbyder Københavns Erhvervsakademi (KEA), i samarbejde med installationsbranchen, nu fire nye fag, som skal være med til at styrke den forretningsmæssige kunnen hos el- og VVS-installatører:

”I installationsbranchen er vi dygtige teknikere, som håndterer store teknologiske forandringer, men vi skal også have fokus på indtjeningen og på kunderne. Med de nye fagmoduler øger vi installatørernes muligheder for at udvikle forretningen”, siger Henrik Fugmann, der er formand for brancheorganisationen Tekniq, og fortsætter:

”På akademiuddannelserne kan man dygtiggøre sig, samtidig med at man arbejder. Den model betyder, at vi kan fastholde dygtige medarbejdere, som gerne vil vide og kunne mere. Og omvendt giver tilrettelæggelsen af akademiuddannelserne mulighed for, at de studerende kan bruge deres viden fra dagligdagen i undervisningen”.

Læs også: Flere unge søger ind på de tekniske uddannelser

De fire nye fag, som alle udbydes i løbet af næste år, er: projektledelse og entreprisestyring, virksomhedsdrift, salg og kundeforståelse og ledelse og forretningsudvikling.

Alle fagene er målrettet elektrikere, smede, VVS’ere og personer med elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen og kan enten tages alene eller som en del af akademiuddannelsen i el-installation eller VVS-installation.

- EL

Denne artikel er en del af temaet Udvalgte

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere