Nye gaskedler fra Milton
Milton TopLine introducerer en række nye højeffektive gaskedler, der har en energibesparende drift og er lydsvage.
Milton TopLine introducerer en række nye højeffektive gaskedler, der har en energibesparende drift og er lydsvage. Modellerne findes i seks udgaver med ydelser på 15, 25, 35 og 45 kW samt 2 combi-modeller.
Varmeveksleren i TopLine er udført i silicium-aluminium, hvilket sikrer en god varmeoverføring og forbedret holdbarhed, der styrkes yderligere af varmevekslerens plasmapolymer-belægning. Der ydes derfor 15 års garanti på varmeveksleren forudsat service hvert andet år.
Kedlerne er udstyrede med en A-mærket lavenergi-cirkulationspumpe, der sikrer et lavere elforbrug. Derudover har TopLine-produkterne en ModuLine 400 vejrkompenseret varmestyring, der regulerer energiforbruget efter behov.
Alle kedler leveres med ModuLine 400 varmestyring og indbygget 3-vejs-ventil til produktion af varmt vand. Modellerne 15 og 25 samt combi-modellerne leveres med indbygget trykekspansionsbeholder.