11.06.2018  |  EL  |  Branchen

Flere VVS'ere og færre el-installatører går konkurs

Der tegner sig et broget billede af antallet af konkurser i installationsbranchen i de første fem måneder af 2018. Mens flere VVS'ere er gået konkurs, er færre el-installatører bukket under sammenlignet med samme periode sidste år.

Der tegner sig et broget billede, hvad angår konkurser i installationsbranchen i årets første fem måneder.

Antallet af konkurser blandt VVS-virksomhederne fra januar til maj i år er steget til 27, mens antallet i samme periode sidste år var 20. Til gengæld oplever el-installatørerne, at antallet af konkurser faldt fra 16 til 13 i samme periode.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Konkurstallene kan synes at komme ud af det blå, da der generelt er fremgang i installationsbranchen med en genrel stabil vækst i omsætningen. Alligevel går flere VVS-virksomheder altså konkurs.

”Tallene viser, at der, selvom tiderne er gode i installationsbranchen, stadig er virksomheder, som kæmper med at fylde ordrebøgerne, ligesom der er store geografiske forskelle på aktiviteten i branchen”, siger Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent hos brancheorganisationen Tekniq. 

Læs også: Største el-firma i Varde går konkurs

Han vurderer, at tallene er udtryk for en dynamisk installationsbranche, som er præget af hård konkurrence.

”De gode tider betyder, at flere får lyst til at starte egen virksomhed. Det kan så også betyde, at nogle af disse virksomheder lukker igen. Men i sidste ende er det et tegn på en branche, der hurtigt er i stand til at tilpasse sig de muligheder, som markedet og den økonomiske udvikling giver”, vurderer Rasmus Larsen.

Kigger man på byggebranchen i sin helhed er antallet af konkurser samlet set steget. Og særligt i maj måned har den kedelige udvikling taget fart, oplyser Tekniq. 

- EST

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere