Sanistål kårer Årets Butik 2015
En aarhusiansk Sanistål-butik løb med sejren og vandt dermed titlen over 46 andre kandidater.
Saniståls butik i Åbyhøj, Aarhus, er netop blevet kåret til Årets Butik 2015. Butikken har dermed slået de 46 andre butikker i grossistkæden og blev præmieret med pokal, diplom og lagkage.
I Saniståls tilbagevendende kåring af årets butik er kunderne taget med på råd. De bliver hørt gennem opstillede iPads i butikkerne, hvor de kan give deres mening til kende om butikken og dennes serviceniveau.
Butikken i Åbyhøj har klaret sig godt i kundevurderingen på en skala hvor 10 point er maks., har butikken scoret 9,44.
Læs også: Sanistål vil sælge sine aktier i A&O
I Åbyhøj glæder personalet sig over anerkendelsen. Butikschef Claus Gustafsen fremhæver samarbejde, som et element, der får butikken til at køre på skinner:
Folk er ret enige om, hvilken retning vi skal gå, og vi hjælper hinanden. Der er ikke noget med dit og mit vi skal bare have hjulene til at køre, fortæller Claus Gustafsen i en pressemeddelelse og fortsætter:
Vi har meget run på vores disk, og der har vi et fantastisk godt samarbejde med vores interne salgsafdeling, som sidder lige på den anden side af en glasrude, siger butikschefen.
-CHM