16.04.2012

Solceller i lange baner

Professor Frederik C. Krebs, DTU, Risø, har udviklet plastsolceller. Han er slet ikke i tvivl om, at de på længere sigt kan være med til løse verdens energiproblemer. Plastsolceller er billige, men der er et stykke vej at gå, før effektiviteten kommer op på siden af de traditionelle solcellers.

Meget passende skinner solen fra en skyfri himmel, da jeg svinger ind på DTU, Risø, nord for Roskilde. Indenfor venter Professor Frederik C. Krebs, der skal fortælle mig om sin forskning i plastsolceller, der begyndte i 2000, og som i dag beskæftiger cirka 30 medarbejdere/forskere. Mens jeg en kort stund venter på professoren, kan jeg på gangen ved hans kontor se, at han er en driftig herre, der har fået diverse priser for sin forskning. En lille udstilling med soldrevne forbrugsting som for eksempel en lille lommelygte viser, hvad solceller også kan bruges til i lille skala.
Det skal dog snart vise sig, at Frederik Krebs tænker stort.

Solceller er for dyre
I en hvid kittel kommer han fra den anden ende af gangen målrettet med raske skridt hen og stikker på næven. Vi går ind på hans kontor og bevæger os dermed straks ind i hans univers, ja, man fristes til at sige solsystemet. Straks er han energisk i gang med at slå streger på et whiteboard og jonglere med tal og begreber.

Hele udgangspunktet for forskningen i plastsolceller udspringer af ønsket om at kunne erstatte brugen af fossile brændsler som olie og kul med en bæredygtig og vedvarende energikilde, der kan generere gratis energi, når man ser bort fra etableringsomkostningen. Og hvad er så mere nærliggende end at rette sigtet mod solen, der må formodes at kunne levere energi i en skala, der med tiden vil kunne overgå alle andre tænkelige energikilder. Det gjorde Frederik Krebs så for 12 år siden.

”Da jeg begyndte min forskning i solceller, så jeg på de eksisterende muligheder for solceller og en af de ulemper, der sprang i øjnene, var, at investeringen for den enkelte forbruger er for stor. Med andre ord er tilbagebetalingstiden på typisk syv-otte år for parcelhuse for lang, hvilket hæmmer lysten til at investere i alternative energiformer,” mener han. Han anerkender fuldt ud, at installationsbranchen også skal tjene på at installere solcelleanlæg, ”men det er faktuelt med til at gøre forretningen ringere,” siger Frederik Krebs og fortsætter ovre ved tavlen:

”Min møntfod er så at sige joule. Jeg ønsker penge fra universet – altså energi fra solen. Jeg opererer derfor med begrebet energitilbagebetalingstid. Der er udtryk for den forbrugte energi til fremstillingen af plastsolcellerne holdt op imod, hvornår dette energiforbrug er tjent hjem igen på solcellerne.”

Forudsætninger for forskningen
Øjeblikket efter sidder Frederik Krebs igen i sin røde sofa. Idet han læner sig frem, siger han: ”I Danmark mener nogle, at det dårligt kan betale sig at forske og investere i solceller. Det, mener jeg, er helt forfejlet. Vi kan ikke tillade os at være kræsne. Det er muligt, at man i Spanien kan få dobbelt så meget energi ud af solens stråler, men det udelukker bestemt ikke, at vi gør noget herhjemme, og jeg vil gerne slå fast, at det kan betale sig i Danmark!” Han læner sig tilbage, tænker sig om et øjeblik og fortsætter så: ”Og har vi ekspertisen til at være med til at løse verdens energiforsyningsproblem, så skal vi da gøre det.”

Professoren peger på to grundlæggende forudsætninger for hele hans arbejde. For det første at vi [fed]skal[/fed] have udviklet solceller, og for det andet at de [fed]skal[/fed] kunne leveres hurtigt nok i forhold til efterspørgslen, hvilket stiller krav til tilgængelighed og pris.

”I øjeblikket produceres de fleste solceller med silicium, et grundstof der er meget af. Det giver mening. Andre har forsket i solceller baseret på andre grundstoffer med svær tilgængelighed. Det kan i min optik aldrig betale sig at forske i solceller med grundstoffer, der er knappe ressourcer af – også selv om det måske er et bedre ledende materiale. Derfor har jeg valgt plast som mit medie, da der kan produceres al den plast, der behøves, også i stor skala World Wide.” Forklaringen krydres og eksemplificeres af flere kurver og grafer på tavlen.

Han vender sig brat om og tilføjer: ”Der er faktisk endnu en forudsætning, der helt overordnet vedrører alt, hvad jeg foretager mig professionelt som forsker. Jeg ser det som min fornemste opgave at varetage den offentlige investering på bedste vis. Vi får mange offentlige midler til vores forskning. Disse penge skal give det størst mulige afkast for samfundet. Det ligger mig meget på sinde. Mit personlige udgangspunkt er ikke, at min forskning skal gøre mig rig, den skal derimod betyde noget for samfundet og gerne resten af verden. Med den livsfilosofi er jeg hævet over, at personlig vinding er en begrænsning for min forskning og udbredelsen af resultaterne.”

Konkret mål
Med en rask håndbevægelse gør han tegn til, at vi skal forlade kontoret til fordel for en rundvisning. Med kitlen flagrende om sig haster han med mig i hælene ned ad gangen, mens han i farten veksler flere faglige bemærkninger med kollegaer. Vi går ind i et forskningslokale med en maskine, der til forveksling ligner noget fra et trykkeri. Straks går han i gang med at indstille trykkemaskinen og viser mig solcelleruller, som han efterfølgende monterer på maskinen.

”Vores konkrete mål for forskningen her i afdelingen er at kunne producere solceller af plast, der er 50-100 gange tyndere end de typiske siliciumsolceller, man ser på tagene i dag. Ser vi på energitilbagebetalingstiden, så er målet at nå ned på én dag. I øjeblikket har vi en energitilbagebetalingstid på 50 dage med en ydelse på ti Watt per kvadratmeter mod 150 Watt per kvadratmeter for siliciumsolceller, så der er fortsat et godt stykke vej endnu, men vi tror på, at det nok skal lykkes for os,” lyder det optimistisk fra Frederik Krebs

Målet er at kunne bidrage kraftigt til at løse verdens energiforsyningsproblem. Det skal ske ved meget store solcelleanlæg og dermed ikke solcelleanlæg, der er beregnet til at sidde på hustage.

”Jeg arbejder med storskala-forhold, hvilket betyder, at de installatører, der ønsker at tage del i dette marked, skal indstille sig på at montere solceller på en anderledes måde i fremtiden, i hvert fald når vi taler om plastsolceller i stor skala.”

Konkret projekt
Mens han forbereder næste behandling af en rulle solceller, fortæller han, at elselskaberne i Danmark er forpligtet til at give en lille del af indtjeningen/omsætningen til forskning i grøn energi, altså har professoren kunnet søge af disse midler til sin forskning i plastsolceller.

”Vi er nu så langt med plastsolcellerne, at vi er parate til at iværksætte et projekt omfattende plastsolceller placeret på tag, facade og som fritstående anlæg. Det er et toårigt projekt, men om ét år står det monteret her på Risø, så interesserede fra installationsbranchen og erhvervslivet i øvrigt kan komme og se mulighederne inden for plastsolceller. For at give en fornemmelse af storskalatankegangen kan jeg godt forestille mig, at de fritstående solcellepaneler kommer til at fylde op mod 1.000 kvadratmeter.”

Kæmpe marked
Tiden er ved at rinde ud, og vi bevæger os tilbage mod det lyse kontor. Som allerede nævnt er der lavet en mindre udstilling med forbrugerelektronik, der bliver drevet af plastsolceller. Han peger på de udstillede genstande og siger: ”Teknikken virker. Vi kan producere solceller i Danmark med plast, desværre er det småskala, mens jeg jo ønsker solcellepaneler i lange baner til at dække jordens energiforbrug.”

Sideløbende med forskningen i solcellerne forsøger professoren at tiltrække virksomheder, der kan være interesserede i at investere i denne nye teknologi. ”Vi har et tæt og godt samarbejde med dansk erhvervsliv, men vi vil meget gerne længere ud end som så. I øjeblikket er der to steder i verden, hvor man forsker intensivt i plastsolceller. Det er i USA og her i Danmark. Det betyder, at der er et kæmpe marked at opdyrke. For eksempel har en del erhvervsfolk fra Asien vist stor interesse for dette,” bemærker Frederik Krebs og ser meget intenst på mig.

”Solen er en meget rig energikilde, så kan vi udnytte den i storskalaforhold til hele huskvarterer, fabrikker, haller og lignende, kan vi bidrage aktivt til energiforsyningen i fremtiden. Det, synes jeg, er et godt mål at arbejde for.”

Vi tager afsked, og bag mig forsvinder Fredrik Krebs med rappe skridt ned ad gangen – maskinen kører, der skal forskes. Der er ikke et øjeblik at spilde.

Mere fra

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere