Styrk din viden og dit netværk: Kom til store netværksdag om energirenovering
Energirenovering vejen til bedre boligejendomme er temaet for årets store netværksdag i Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Det sker i Aarhus d. 24/11-16 - kom og få den seneste viden om energieffektivitet i bygninger.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og Teknologisk Institut inviterer til årets store netværksdag for alle, der arbejder med energirenovering af bygninger - både klimaskærm og installationer.
Du vil få lejlighed til at netværke med branchekolleger og samtidig få masser af ny viden med hjem.
Dagens tema er: Hvordan renoveres boligejendomme, så bygningen bliver bedre på alle fronter? Det vil sige:
Bedre vedligeholdt, lavere energiforbrug, bedre og sundere indeklima, mindre miljøbelastning og forbedrede funktioner.
På programmet er bl.a. bæredygtighed, klimaskærm, installationer, fugtproblemer og ventilation både i teori og med praktiske eksempler. Desuden vil der være besøg i laboratorier, der tester U-værdier, tæthed m.m.
Det er næsten gratis - blot 500 kr. koster det. Se det fulde program, og tilmeld dig her