08.09.2017  |  EL  |  Energi

Tekniq: Det er nødvendigt med ny energispareordning

Tekniq støtter op om Rigsrevisionens kritik af den nuværende energispareordning og mener, at der bør skabes en ny ordning helt fra bunden.

Der bør skabes en helt ny energispareordning. Sådan lyder udmeldingen fra brancheorganisationen, efter en rapport fra Rigsrevisionen har rettet kritik mod kontrollen af den nuværende ordning.

Tekniq har tidligere foreslået, at nogle grundlæggende elementer ved ordningen skulle ændres – blandt andet mener organisationen, at ordningen bør være mere åben, og at der bør være lige adgang for alle aktører.

”De mange sager med manglende kontrol har, som vi også tidligere har bemærket, i alvorlig grad undermineret ordningens troværdighed. Rigsrevisionens kritik er derfor en kærkommen lejlighed til at kigge fremad og gøre op med det nuværende setup”, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq.   

Læs også: Tekniq: Regeringens skatteudspil kan gøre det mere attraktivt at arbejde

Brancheorganisationen efterlyser en ordning, der finansieres ligesom andre offentlige udgifter – altså ikke gennem energiregningen. Og så er det vigtigt, siger Niels Jørgen Hansen, at ordningen er gennemskuelig:

”Det afgørende er, at ordningen nu gentænkes og skrues sammen således, at der bliver stillet krav om, at energibesparelserne skal bygge på åben og gennemskuelig konkurrence. Forbrugerne skal i fremtiden kunne føle sig sikre på, at energibesparelserne bliver købt der, hvor man får mest for pengene”, siger Niels Jørgen Hansen. 

-CHM

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere