18.07.2017  |  VVS  |  Branchen

VVS-energiuddannelse kommer til Viborg

Efter sommerferien bliver det muligt at tage VVS-energiuddannelsen på Mercantec i Viborg – og det vækker begejstring hos brancheorganisationer.

Efter sommerferien starter det første hold på VVS-energiuddannelsen i Viborg.

Fra august vil Mercantec i Viborg tilbyde VVS-energiuddannelsen, skriver Viborg Folkeblad. Og det glæder brancheorganisationer, da der, som i resten af landet, er mangel på VVS-lærlinge i det midtjyske.

”I hele landet - men særligt i Midtjylland - har virksomhederne meget svært ved at få VVS-lærlinge og mangler arbejdskraft, og det er selvfølgelig problematisk, for det risikerer at forsinke byggeprojekter og gå ud over væksten generelt. Vedvarende energi, klima og komfort er i fokus, når vi taler om et fossilfrit samfund, men det kræver, at vi har uddannet tilstrækkelig arbejdskraft til at løse opgaverne”, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, til Viborg Folkeblad.

Læs også: Oras og NOA udvikler strategisk badeværelsesdesign

Også VVS’ernes eget fagforbund Blik & Rør roser Mercantecs nye uddannelsestilbud:

”Vi har i lang tid råbt op om, at det her ender galt, så vi er selvfølgelig begejstrede. Mange tror, at VVS-faget handler om rør og toiletter og den slags, men det er helt forkert. VVS er et fag i rivende udvikling. Vi arbejder med højteknologiske løsninger, og der er stor mangel på vores kompetencer i erhvervslivet”, siger Bjarne Kristensen, faglig konsulent hos Blik & Rør's afdeling Midt- og Nordjylland, til Viborg Folkeblad.

Læs også: Hackerangreb har lagt Brødrene Dahl og Øland ned

Som en del af skolens praktikpladsgaranti kan Mercanec garantere praktikpladser alle, der starter på VVS-energiuddannelsen.

-CHM

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt på installator.dk, ugentligt…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere