“En uddannelse i bygningsautomatik gør dig til bindeled i den grønne omstilling”
Fremtidens bygninger er intelligente – men der mangler kompetencer og viden på området, hvis vi skal sikre effektiv energiudnyttelse, ressourcebesparelse og reduktion af CO2-udledning.
Den grønne omstilling kalder akut på nye, smarte løsninger. Særligt indenfor byggebranchen er der et stort behov for forbedring, da byggeriet står for godt 40 procent af verdens samlede CO2-udledning. Det viser en rapport fra IEA for FN’s Miljøorganisation fra 2019.
Størstedelen af udledningen sker dog ikke i forbindelse med selve byggeriet, men udledes løbende som driftsenergi. Reduktion af energiforbruget fra bygninger er derfor et område, der har et enormt potentiale for at gøre en stor forskel i den grønne omstilling.
Energieffektivitet er ikke et nyt område, og mange byggevirksomheder har fokus på teknologier, der kan sikre bedre energiudnyttelse, indeklima og ressourceforbrug.
Men der er fortsat mangel på viden om, hvad bygningsautomatik er, og hvordan vi arbejder med intelligente bygningssystemer i Danmark. Ineffektiv drift betyder i dag både store økonomiske omkostninger og unødigt stor udledning af CO2.
Der er derfor behov for langt mere opmærksomhed på området, mener Henrik Cramer, der er adjunkt og underviser på akademiuddannelsen i Bygningsautomatik på KEA - Københavns Erhvervsakademi – for der er også store muligheder for dem, der formår at blive eksperter.
“Mange ender med at stå for bygningsautomatik uden at have forudsætningerne for det. Det er folk, der har fået placeret opgaven på dem, og som oftest er selvlærte eller sidemandsoplærte. Og det er et problem – for en bygning kører kun af sig selv, indtil den ikke gør det længere,” siger han og uddyber:
“Den helt store udfordring er kompleksiteten i bygningsautomatik. Der er så mange systemer fra forskellige producenter, der alle fungerer en smule anderledes end de andre. Hvis man arbejder et sted med et specifikt system, får man typisk et kursus i lige præcis det system, og man er derfor meget dårligt stillet overfor andre systemer som reagerer på forskellige måder. Der er et stort vidensgab i branchen, og der er derfor et stort potentiale for at komme ud og gøre en forskel – og i øvrigt være enormt efterspurgt på arbejdsmarkedet – hvis man uddanner sig på området.”
Ingen grøn omstilling uden bygningsautomatik
Der ér kommet mere bevågenhed på området de seneste år. Siden 2020 har der været skærpede krav til funktionsafprøvning og bygningsautomatik for bygninger med varme- eller kølebehov på mere end 290 kW. Det betyder bl.a., at der skal være ét samlet system, der benyttes til at regulere og styre bygningens tekniske anlæg, og som skal være i stand til bl.a. at overvåge og analysere energiforbruget.
Men ifølge Henrik Cramer er der udsigt til yderligere stramninger på området i den nærmeste årrække, og behovet for kompetencer indenfor bygningsautomatik vil derfor kun stige.
Faktaboks
- En uddannelse i Bygningsautomatik på KEA giver dig indblik i, hvordan bygningsautomatiksystemer fungerer og hænger sammen, så du har mulighed for at optimere, vedligeholde og fejlsøge på systemerne
- Undervisningen tager afsæt i teori, men har fokus på praksis, hvor dine og andres erfaringer sættes på spil, ligesom cases og eksempler fra virksomheder er en fast del af undervisningen.
- Uddannelsen er fleksibel, så den kan sammensættes af de kurser, du synes er interessante, eller du kan tage en fuld fleksibel akademiuddannelse med fokus på bygningsautomatik. Du kan også vælge at tage enkelte fag fra uddannelsen.
- Du skal have en relevant uddannelse indenfor byggeri samt minimum to års erhvervserfaring for at starte på uddannelsen.
"Bæredygtighed er braget ind på bygningsområdet de seneste år. Men på trods af lovgivning – som kun kommer til at stille flere krav til vores energieffektivitet – er vi fortsat hæmmede af, der ikke er flere med kompetencer til at sætte retningen og indtage en koordinerende og rådgivende rolle,” siger Henrik Cramer.
Han fortsætter:
“Det er en kompliceret størrelse at lave udbud og få tilbud. Problematikken opstår bl.a., når der laves rammeaftaler, der gør, at man sparer i entreprisen, men sætter til i driften, som er tilfældet for mange offentlige bygninger. Der mangler en fagperson, der har det rigtige sprog og kan stille kritiske spørgsmål, og som kan tale med rådgivere og bygherrer – eller klæde dem på til at træffe informerede beslutninger.”
Han mener, at noget af det vigtigste, vi kan gøre for at skubbe på for den grønne omstilling i byggeriet, vil være at udbrede mere viden om både muligheder og faldgruber ved bygningsautomatik. For ifølge Henrik Cramer kan den grønne omstilling slet ikke ske uden bygningsautomatik.
“Med den samlede uddannelse i Bygningsautomatik uddanner vi folk til at være et bindeled på tværs af faggrupper. Vi forsøger at give flere et sprog og know-how nok til at stille spørgsmål, så de kan forstå, hvad entreprenører og rådgivere vil opnå. Og der er så meget at vinde ved alt fra energieffektiv ventilation til optimering af dagslys, at jeg godt vil svinge mig op til at sige, at en uddannelse i bygningsautomatik ikke kun gør dig til bindeled mellem faggrupper, men til bindeled i den grønne omstilling.”
Læs mere om uddannelsen i Bygningsautomatik på kea.dk/BMS
Denne artikel er del af et tema:
Tema om bygningsautomatik 2023
