Kompleksiteten ved bæredygtige materialer udfordrer byggeskik

Efteruddannelserne og kurserne hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) handler netop om at udbrede vigtig og ny viden om byggeteknologi, det rette materialevalg og anvendelsen af biogene materialer. Herunder de hensyn der skal tages i forhold til klimabelastning, regler og krav.

”På grund af manglende viden om byggematerialerne ser vi i dag flere eksempler på fejl, så konstruktionen ikke opfylder krav, der tilgodeser klima, fugt, brand og statik,” fortæller Jan Juel Nielsen, uddannelseskonsulent med ansvar for videre- og efteruddannelser indenfor byggeri og energi på KEA.

Stigende efterspørgsel på medarbejdere, der forstår kompleksiteten

Virkeligheden har indhentet dem, der arbejder med materialevalg til daglig. Efterspørgslen på folk, der har viden og forståelse for byggeprocessen i praksis kombineret med kompleksiteten ved bæredygtigt materialevalg, stiger derfor. Fx brug af biogene plader, som skal overholde krav til bærende egenskaber og monteres i vådrum, siger Jan Juel Nielsen:

”At have den viden og forståelse bliver tiltagende vigtigere i takt med ambitioner og lovgivning på det bæredygtige område - for eksempel ved livscyklusvurdering og krav i bygningsreglementet om lav klimabelastning. Vores opgave som undervisningsinstitution er at løfte vidensniveauet hos håndværkere, rådgivere og dem, der arbejder med bygningsdrift. Vi giver dem værktøjer og viden til at kunne arbejde med nye materialer med en byggeteknisk tilgang og kunne indgå i diskussioner om materialeproblematik med andre faggrupper.”

Gamle byggeskikke kan medføre fejl i håndtering af biogene materialer

Massiv anvendelse af træ i byggeriet er ikke nyt. Udfordringen i byggeriet er dog bl.a., at når vi bruger de nye biogene materialer, så gør vi det oftest på en ny måde og i nye konstruktioner og forbindelser, fortæller Jan Juel Nielsen og tilføjer:

”Det forhold bliver vi nødt til at tage højde for. Vi har glemt noget af den viden, vi havde tidligere. Vi har flere nyere eksempler på, hvordan man bygger i CLT/limtræ, men trods alle anbefalinger om overdækning i montagefasen, så bygger man stadig, som var det i beton. Så står træet og suger fugt, hvilket medfører, at der opstår spændinger og sprækker, når det senere tørrer. Blot et eksempel på, hvordan træ opfører sig og skal behandles anderledes end beton.”

Skift af kendte materialer med nye i LCA giver ballade

”Det er, når man arbejder med at optimere en livscyklusvurdering (LCA), at man ofte bliver fristet til at udskifte kendte materialer med nye træbaserede materialer. Og så har man balladen! Der er mange udfordringer med træ, også i klimaskærmen,” siger Jan Juel Nielsen og uddyber:

”På grund af højere isoleringskrav risikerer man, at eventuel fugt kondenserer i den yderste del af væggen, og der vil som konsekvens heraf opstå skimmelsvamp.”

Værktøjer til at arbejde med den nye kompleksitet

Løsningen ligger dog ligefor. Det kræver opdatering af værktøjer og viden. På fx Akademiuddannelsen i Byggeteknologi hos KEA bliver du undervist i metoder, der gør dig i stand til at deltage i arbejdet med den bæredygtige udvikling i byggeriet på et mere komplekst niveau. Og på Akademiuddannelsen i Energiteknologi får du opdaterede værktøjer til en korrekt udregning af energitabet i en bygning, som er forudsætningen for at udarbejde balancerede økonomiske og energirigtige løsninger, slutter Jan Juel Nielsen.