Når DM i Skills 2023 slår dørene op, præsenterer de talentfulde unge hele 68 forskellige fag - 45 konkurrencefag og 23 demofag. DM i Skills 2023 bliver et festfyrværkeri af faglige uddannelser og talentfuld ungdom.
DM i Skills 2023 løber over tre dage fra den 2.- 4. februar. Der bliver rig lejlighed for at følge de mere end 300 unge deltagere, der konkurrerer intenst frem mod afslutningsceremonien, hvor 45 nye danmarksmestre kåres, og de eftertragtede medaljer overrækkes. Foto: SkillsDenmark.
Man kan godt begynde at glæde sig til åbningsceremonien til DM i Skills i Messe C i Fredericia torsdag den 2. februar 2023 kl. 9.00. Åbningen bliver et brag af en fest, hvor de dygtige konkurrencedeltagere præsenteres og prominente gæster underholder.
DM i Skills 2023 løber over tre dage fra den 2.- 4. februar. Der bliver rig lejlighed for at følge de mere end 300 unge deltagere, der konkurrerer intenst frem mod afslutningsceremonien, hvor 45 nye danmarksmestre kåres, og de eftertragtede medaljer overrækkes.
”Der er en stor tilslutning til DM i Skills fra stort set alle faglige uddannelser. Det vidner om, der er et kæmpe behov for, at vi kommer ud til de unge og viser dem de mange spændende jobs og muligheder, der ligger i en faglært karrierevej”, siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.
Læs også: DM i Skills skal til Fredericia 2023
Udover de 45 fag, der konkurrerer om guldmedaljer, kan de forventede 50.000 besøgende opleve 23 forskellige demonstrationsfag.
”Behovet for faglært arbejdskraft er stadigt højt, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at så mange som muligt kommer og ser de 68 forskellige faglige uddannelser til DM i Skills. Vi er derfor meget glade for den store interesse og opbakning, vi oplever fra Fredericia by og -kommune, Region Syddanmark, skolerne og vores mange sponsorer. Det er meget positivt”, siger Michael Boas Pedersen, næstformand for SkillsDenmark.
Mere end 300 unge fra erhvervsskolerne vil konkurrere om titlen som danmarksmester og om muligheden for at blive udtaget til Danmarks Skills-landshold, der deltager i europa- og verdensmesterskaberne. Flere af de indledende lokale og regionale mesterskaber er allerede i gang i efteråret 2022, hvor deltagerne kvalificerer sig til DM i Skills.
- PiB
Sanitet

Rent drikkevand og store energibesparelser
Den anerkendte norske opfindelse TermoRens fjerner både de farlige legionellabakterier og omkostningskrævende kalkbelægninger fra alle former for vandrør – nu er den kommet til Danmark.
Energi

Prioriterer konverteringer væk fra naturgas
I november sidste år trådte nye regler i kraft for Erhvervspuljen, der gør det mere attraktivt for virksomheder at søge tilskud til projekter, der sparer energi eller CO2. Konverteringer væk fra gas bliver opprioriteret med større tilskud.
Branchen

Installatører går sammen om at skabe en stor aktør
11 danske installationsvirksomheder er gået sammen med kapitalfonden FSN Capital for at etablere InstallatørGruppen, der bliver en af landets største virksomheder indenfor el-, vvs, fiber, samt ventilations- og kølesystemer. InstallatørGruppen går efter at blive markedsleder igennem partnerskaber med lokale installatører over hele Danmark og tage en ledende rolle i at fremme bæredygtighed og energieffektivitet.
Virksomhedsdrift

Mindre virksomheder siger nej tak til statens energilån
På trods af at over halvdelen af de mindre, danske virksomheder er presset af høje energipriser, er der stort set ingen af dem, som planlægger at gøre brug af statens energilån. Lånet er ugennemskueligt og sporene fra corona-lånene skræmmer, mener SMVdanmark.
Branchen

Studenternes vanskelige vej til erhvervsuddannelser
Christoffer Kauling kunne ikke se sig selv læse videre efter gymnasiet. I stedet gik han i lære som trælastsælger ved XL-BYG. Det blev en uventet succes, og i dag tager han en akademiuddannelse i ledelse som en del af jobbet. Men vejen efter gymnasiet måtte han bane på egen hånd.
Energi

Ny podcast-serie om bæredygtighed
Vand, ressourcer, cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri er blandt temaerne i en ny podcast-serie med klimaaktivisten Marcella Hansch fra everwave foundation som vært.