80 procent genbrugsluft i etageejendomme
Ventilationsskakte og utætheder mellem lejligheder betyder, at beboerne indånder naboens brugte luft, som fx kan indeholde mados og tobaksrøg. SBi vil forske i løsningsmuligheder.
Der har gennem de senere måneder været sagt og skrevet meget om, at beboere i etageejendomme bliver udsat for en helbredsrisiko, fordi røg fra naboen transporteres fra den ene lejlighed til den anden gennem utætheder i etageadskillelser.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har netop skudt et forskningsprojekt i gang, der skal finde frem til de bedst mulige tekniske løsninger til at afhjælpe problemet. Det er seniorforsker, docent Alireza Afshari, der for midler fra Velfærdsministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden står i spidsen for projektet.
Alireza Afshari understreger kraftigt, at der ikke findes beviser for, at det skulle være helbredsskadeligt, men siger samtidig, at vi ved, at tobaksrøg indeholder partikler og gasser, som består af ultrafine partikler, som kan sive fra den ene bolig til den anden. Nu skal luftkvaliteten i etageejendommene i hvert fald undersøges. Samtidig skal det undersøges, hvordan problemet afhjælpes.
Over 80 pct. brugt luft i boligen
En væsentlig grund til problemerne med røg og andre luftgener fra nabolejligheder er, at mange ældre etageejendomme har fået nye, energieffektive vinduer, og taget er også skiftet ud. Det betyder, at bygningerne er blevet mere tætte udadtil. Dertil kommer, at etageadskillelser ofte er blevet gennembrudt i forbindelse med at der er indlagt centralvarme, vand, elektricitet og afløbsinstallationer.
Alt i alt medfører det, at 82-86 pct. af luften i en lejlighed kommer fra andre lejligheder, fra trappeopgangen eller fra kælderen, mens det er under 20 procent, der kommer som frisk luft via vinduer og luftventiler.
Vejledning og pjece med løsningsforslag
Forskerholdet bag projektet udvælger 40 etageboliger opført i perioden 1880 til 1950. De 20 har været gennem en facaderenovering, mens de andre 20 står over for en renovering. Luften måles i hver lejlighed ved hjælp af sporgas fra nabolejligheden. Herved kan man se, hvor meget forurenet luft, der trænger ind i den aktuelle lejlighed gennem sprækker og andre utætheder. Bortset fra den udefrakommende luft vil forskerholdet også undersøge afgivelsen af CO2 fra beboerne selv
"Med den viden om ventilationsforhold og tæthed vi får fra de 40 lejligheder, kan vi udvikle metoder, der kan afhjælpe problemet. Og vi kan få en større viden om luftens transportveje, siger Alireza Afshari. De umiddelbare tekniske løsninger kan f.eks. være at tætne rørgennemføringerne og køkken- og indgangsdøren og så vil vi se, om ventilationen kan reguleres bedre, eller der måske skal helt nye ventilationstekniske løsninger til", siger Alireza Afshari.
De udviklede metoder vil blive afprøvet på de udvalgte lejligheder, der i forbindelse med renovering får indbygget de forebyggende løsninger.
Toårigt projekt
Forskningsprojektet løber over to år og starter med formålinger fra februar-april. Eftermålinger gennemføres efter udbedringer ca. et år senere.
Projektet skal bl.a. munde ud i en vejledning om forebyggelse, henvendt til fagfolk på området herunder arkitekter og ingeniører samt firmaer, der udvikler byggekomponenter til renoveringsopgaver. Herefter vil der blive udarbejdet en pjece om emnet, målrettet til beboere i etageejendomme, ejendomsfunktionærer og boligforeningsbestyrelser.
Alle resultater og løsningsforslag vil løbende kunne følges på sbi.dk/naboroeg.
