Aarhus Havn vil lave landstrøm med solceller og vindmøller

Aarhus Havn har været på udkig efter alternative løsninger, som skal skaffe bæredygtig energi til havnen efter, at en analyse fra Cowi viser, at det vil koste 42 mio. kroner at etablere et landstrømanlæg på havnen, som blot 20 krydstogtskibe ud af de 7000 årlige anløb i havnen vil kunne benytte.

Læs også: Ren batteridrift er fremtiden for færger

Det skriver Søfart.

Nu kan havnens direktør Jakob Flyvbjerg Christensen løfte sløret for planer om en mobil løsning, der både skal lagre og levere energi, som bliver produceret på havnen igennem solceller på havnens tage samt vindmøller og med andre miljøvenlige brændstofformer som supplement.

”I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neturale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 mio. kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen til Søfart og fortsætter:

”Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til fx mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå”.

Løsningen ligger ikke fast
Jakob Flyvbjerg Christensen forklarer, at det på ingen måde ligger fast, hvad løsningen bliver. Blandt andet efterlyser han teknologi, der kan lagre tilstrækkelig meget energi til, at det bliver muligt at forsyne et krydstogtskib med 1 MW i 18 eller 24 timer fra et mobilt anlæg. Indtil den teknologi er på plads, kunne en løsning være at supplere med strøm fra LNG eller biobrændsel, som det for eksempel foregår i Hamborg Havn.

Han er dog ikke afvisende over for at udrulle fast landstrøm i dele af havnen. Forudsætning er bare, at det ikke må gå ud over fleksibiliteten i havnens operation, og at energien er 100 procent grøn.

Han pointerer, at der kan være regulatoriske hindringer for, at havnen kan agere som energiselskab. Det er da heller ikke afgørende, at den bæredygtige el bliver produceret af havneselskabet.

”Men det skal være på vores arealer. Og så finder vi sikkert en model for, at nogle andre kan drive det”, siger han til Søfart.

Læs også: Stort potentiale i landstrøm til skibe

På et mere overordnet plan havde Jakob Flyvbjerg Christensen dog helst set, at løsningen på luftforurening fra skibe i havn var dikteret af staten eller EU.

”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”, siger havnedirektøren til Søfart.

- JMA