Arkitektbranchen bruger Ajour System til digital KS og dokumenthåndtering
Vores kunder fra arkitektbranchen vælger Ajour System på pris og brugervenlighed – To værdier som er vigtige for effektiv kvalitetssikring og byggestyring.
Dette omfatter også vores to nye kunder Schmidt Hammer Lassen Architects og Krogh Arkitektur, som Ajour System har æren af at byde velkommen til.
Schmidt Hammer Lassen Atchitects er en international arkitektvirksomhed, som er forankret i den nordiske arkitekturtradition der hviler på demokrati, velfærd, æstetik, lys, bæredygtighed og social ansvarlighed. De skal bruge Ajour System til et spændende renoverings- og ombygningsprojekt på Metalskolen Jørlunde.
Krogh Arkitektur består af 12 arkitekter og bygningskonstruktører med fagligt speciale inden for opgaver med byggeri, landskab og planlægning. De vægter høj faglighed og professionalisme og har udvalgt Ajour System til projekthåndtering af flere projekter, både under projekteringsfasen og under byggeprocessen.
Brugervenligheden fremfor alt
Projektleder Jens Lillebæk fortæller, at årsagen til at Schmidt Hammer Lassen Atchitects vælger AjourBox, er brugervenligheden og den logiske opsætning af systemet.
Det samme mener Christoffer Vendelbo fra Krogh Arkitektur, der blandt andet beskriver vores produkter som "simple" og "brugervenlige".
Hos Ajour System har vi stort fokus på at udvikle produkterne in house i Danmark. Vi bruger fagfolk under udviklingsfasen, og vi kan derfor være stolte af at sige, at produkterne laves af fagfolk til fagfolk.
Vi ser frem til et godt samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects og Krogh Arkitektur – Velkommen til!
Ajour System tilbyder én samlet løsning til alle faser i byggeriet, der indeholder firma- og projektweb, udbudsportal, styring og tilsyn, kvalitetssikring samt bygningsdelskort til drift og vedligehold.
Se alle vores produkter her!