Bosch lancerer verdens stærkeste boremaskiner
Bosch introducerer nu verdens kraftigste batteridrevne bore-/skruemaskiner, GSR 18V-150 C Professional og GSB 18V-150 C Professional.
Der er kommet to kraftige bore-/skruemaskiner på banen, og de er faktisk verdens stærkeste.
Det drejer sig om BITURBO-maskinerne GSR 18V-150 C Professional og GSB 18V-150 C Professional, der begge er optimeret til Boschs ProCORE18V-batteriserie. Begge maskiner har en højere ydeevne end tilsvarende modeller på markedet med et maks-moment på 150 Nm og op til 2.200 RPM. Maskinens laveste moment på 84 Nm er 15 procent højere end de bedste konkurrerende produkter på markedet, og værktøjet er derfor også velegnet til dagligdagsopgaver.
Begge værktøjer kommer blandt andet med interaktivt display til ændring af brugerindstillinger, som også kan betjenes fra mobilen.
Borer helt op til 150 mm
Takket være BITURBO-teknologi er det muligt at bore huller helt op til 150 mm med hulsave i træ.
Begge maskiner kommer med KickBack Control, som beskytter brugeren ved uventede ryk, hvor man risikerer at miste kontrollen. Hvis boret sætter sig fast, slukker motoren automatisk på en brøkdel af et sekund, hvilket minimerer risikoen for kickback og dermed skader.
-CH