Bosch Termoteknik: Stort potentiale i energieffektivitet
Med en blanding af ny og eksisterende teknologi har Bosch Termoteknik, der blandt andet producerer store energianlæg til industrien, sat fut i udviklingen af energieffektive løsninger, der både skal komme virksomhedskunder og klimaet til gavn.
Eftersom den industrielle sektor står for næsten en tredjedel af verdens energiforbrug og CO2-udslip er en mere effektiv udnyttelse af energien i industrien er godt sted at sætte ind for at nå de klimamål, som mange lande har sat sig frem mod 2020. For eksempel har Tyskland et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020 sammenlignet med niveauet i 1990. Desuden forventes det primære energiforbrug at blive reduceret med op til 20 procent af niveauet i 2008.
På Bosch Termotekniks pressekonference i Giessen, Tyskland, der blev afholdt i september, blev mulighederne for at effektivisere energiforbruget i industrielle anlæg med brug af eksisterende og ny teknologi, præsenteret. Her blev det ført til torvs, at industriens energiforbrug kan reduceres med mellem 20 og 30 procent, hvis den bedste, nuværende teknologi bliver mere udbredt.
I Bosch Termoteknik er forventningen, at det globale marked for store industrianlæg vil vokse med ni procent om året frem til 2017. Væksten vil primært ske på baggrund af et behov for effektivitetsforbedringer på grund af stigende energipriser samt en almindelig vækst i industrien. Bosch Termoteknik vurderer, at væksten bliver højest i Østeuropa (11 procent), hvor især Rusland vil være motoren. Asien vil ligge lige under med ti procent og vil samtidig være det marked, der har den største volumen. Udviklingen i Nordamerika og det øvrige Europa vil ifølge Bosch Termoteknik være mere moderat og ligge på fem procent.
Ny og eksisterende teknologi
På pressekonferencen blev det slået fast, at konstante forbedringer af de eksisterende teknologiske løsninger samt udviklingen af nye teknologier, der kan generere en effektiv udnyttelse af energien, er en topprioritet for Bosch Termoteknik.
”En af måderne, hvorpå den nuværende teknologi kan udnyttes bedre, er ved at optimere og integrere de forskellige teknologier og systemer på en endnu mere effektiv måde”, sagde Dr. Markus Brandstetter fra Bosch Termoteknik.
Som eksempel nævnte han på pressekonferencen et projekt på chokoladeproducenten Ritter Sports fabrik, der samlet set har gjort, at fabrikken sparer 12 millioner kilowatttimer om året (16 procent af det årlige elforbrug) og reduceret CO2-udledningen med 41 procent. Forbedringerne er sket på to måder, dels modernisering og dels ved at opsætte et kombineret anlæg til at generere både varme og el.
Ny teknologi
Et eksempel på en ny teknologi fra Bosch Termoteknik er det såkaldte ORC-anlæg (Organic Rankine Cycle), som kan producere elektricitet fra spildvarmen i industrien, landbrug og kommunale bygninger.
Om Bosch Termoteknik
- Bosch Termoteknik er sammen med internationale datterselskaber en førende europæisk producent af ressourcebevarende opvarmningsprodukter og varmtvandsløsninger. Med 13.900 medarbejdere opnåede Bosch Termoteknik i forretningsåret 2011 en omsætning på omkring 3,1 milliarder euro.
- Bosch Termoteknik har både internationale og regionale mærker samt et alsidigt produktudvalg, som produceres på 20 fabrikker i ti lande i Europa og Nordamerika.
- Produktudvalget omfatter solvarme, varmepumper, kedler til fast brændsel, højeffektive varmesystemer på basis af fossile energikilder samt intelligente reguleringer.
Kilde: www.bosch-climate.dk
Et ORC-anlæg kan således udnytte den udledning af varme, som industriel produktion genererer, og som ellers ville fordufte op i den blå luft. Anlægget er i stand til at producere elektricitet ved relativt lave temperaturer mellem 120 og 150 grader og kan påmonteres uden på bygninger, da det bliver leveret som en container.
ORC-anlægget bliver produceret af Bosch KWK Systeme i byen Lollar, nord for Frankfurt, og koster rundt regnet 2 millioner euro.
Barrierer for investering
Professor Jens Hesselbach fra universitetet i Kassel pegede i sit oplæg på pressekonferencen på flere grunde til, at industrivirksomheder ikke investerer mere i energieffektivitet. Levetiden for fabriksanlæg og maskiner er i gennemsnit 20 år og fabrikker, der forbruger megen energi, for eksempel bearbejdnings-, omformnings- og grundingsindustri, har ofte endnu længere levetid, oplyste professoren, der desuden fastslog, at udskiftning i fabriksanlæg og maskiner aldrig er drevet af et ønske om at forbruge mindre energi.
En anden væsentlig barriere er ifølge Jens Hesselbach, at udgiften til eksempelvis at holde en maskine kørende gennem hele dens levetid, ikke er integreret i indkøbsprocessen og udgør en del af beslutningsgrundlaget, når der skal foretages nye investeringer.
Dertil kommer, at virksomhedernes viden om energieffektivitet er utilstrækkelig, sagde professoren, hvis forskning viser, at industrien kun kan opnå et maksimalt udbytte af energibesparelser ved at have et holistisk syn på energieffektivisering.