Der er noget i luften
Vidste du, at luften i vores hjem kan være op til 50 gange mere forurenet end luften udenfor?
I den europæiske ECA rapport nr. 23 Ventilation, Good indoor Air Quality and Rational Use of Energy slås det fast, at luften i vores hjem kan være op til 50 gange mere forurenet end luften udenfor. Da vi danskere opholder os op mod 80-90 procent af tiden indendørs, må indeklimaet siges at have en afgørende betydning for vores velbefindende.
Den dårlige luft indendørs skyldes blandt andet forurenende partikler fra udeluften, men luften idendøre bliver også forurenet af faktorer såsom madlavning, rengøringsmidler, partikler fra elektronik, emissioner fra byggematerialer, radon mv.
Undersøgelser og studier har vist, at dårligt indeklima kan have store konsekvenser for helbredet, lige fra koncentrationsbesvær til astma og andre luftvejssygdomme. Oftest anbefales udluftning som det primære råd til at skabe et bedre indeklima i hjemmet, med alle de ulemper det giver at ”fyre for fuglene”. I dag er det stadig kun en mindre procentdel af danske boliger, som har et ventilationsanlæg. Det er påfaldende, når alle undersøgelser bekræfter, de mange fordele ventilation giver. Ventilation sikrer bedre komfort og indeklima. Der er ingen generende støj fra gaden, mulighed for filtrering af udeluften og dermed ingen ubehagelige partikler og lugte fra trafik. Som sidegevinst opnår man gennem varmegenvinding et lavere energiforbrug.
Med en ventilationsløsning vil man reducere de sundhedsskadelige følger væsentligt, da luften i boligen løbende udskiftes gennem ventilationsanlægget, og de skadelige stoffer således fjernes fra boligen.
Venti forhandler komplette og energieffektive systemløsninger inden for boligventilation. Alle aggregater opfylder krav iht. bygningsreglementet og DS447. Kontakt en rådgiver og lad os sammen finde den bedste ventilationsløsning til dit projekt.