Effektiv lille varmeveksler
Den nye kobberloddede pladevarmeveksler CB60 fra Alfa Laval leverer høj effektivitet på betydeligt mindre plads end sine forgængere.
Lille og effektiv, det er stikordene, der med rette kan hæftes på den nye kobberloddede pladevarmeveksler CB60 fra Alfa Laval. Til oliekølingsformål giver CB60 større effektivitet med et mindre varmeoverførselsareal, hvilket fører til en generel stigning i ydelsen i forhold til forgængerne. Desuden bliver tryktabet også mindre med den nye CB60, hvilket igen reducerer energiforbruget. CB60 har stadig den samme interface som dens succesrige forgængere, så det er nemt at foretage udskiftning.
Den kobberloddede konstruktion eliminerer også behovet for pakninger, hvilket gør CB-enheder ideelle i applikatoner med højere temperaturer og/eller højt tryk. Eksempler på anvendelsesområder er fjernvarme samt en lang række opvarmnings-, afkølings- og brugsvandsløsninger.
-AK