Elektrikeren har en afgørende rolle i energikrisen

Nogle af landets største aktører inde for el har som de første i landet søsat et ambitiøst projekt om Danmarks første grønne servicevogn, der er dokumenteret grøn fra inderst til yderst. Vognen inkluderer elektrikere, der kan rådgive om bæredygtige valg.

Den første vogn er netop rullet ud på de danske veje, og partnerskabet planlægger flere vogne allerede til efteråret. Foto: Schneider Electric A/S.

Danmarks første grønne servicevogn med solceller på taget har netop taget første tur på de danske veje. Vognen er den første af sin art og skal kickstarte et ambitiøst bæredygtighedssamarbejde mellem nogle af Danmarks største aktører i el-branchen.

Målet er at gøre danske elektrikere langt mere bæredygtige, end de er i dag. 

Ifølge en ny rapport fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund spiller el-branchen en helt afgørende rolle i at realisere Danmarks ambitiøse klimamål for 2030. Mens blot 1 procent af den grønne omstilling kan realiseres gennem el-branchens egen drift, er påvirkningen af kunder om klima- og energivenlige løsninger massiv. Og helt op til 80 procent af omstillingen kræver, at el-branchen sættes i spil.

LÆS OGSÅ: IoT-markedet for smarte erhvervsejendomme i kraftig vækst

Den grønne servicevogn har el som drivlinje, solceller på taget, energieffektive og miljøvenlige produkter i bilen og en installatør, der er under uddannelse i at træffe bæredygtige valg både for kunden og sig selv. Den første vogn er netop rullet ud på de danske veje, og partnerskabet planlægger flere vogne allerede til efteråret.

”At vognen ruller ud netop nu, har aldrig været mere relevant. Energistyrelsen har hævet sit gasberedskab til ”Early Warning” og opfordrer alle til at se på, hvordan vi mindsker vores energiforbrug i hjemmet. Og her har elektrikeren en særdeles vigtig rådgivningsopgave foran sig,” siger Thomas Møllgaard, leder for forretningsudvikling og bæredygtighed i Schneider Electric.

”Vi har iværksat den grønne servicevogn, fordi vi som en af Danmarks største servicevirksomheder har et stort ansvar for at gå forrest i branchen, når det kommer til energieffektive og bæredygtige løsninger. Vores flere end 400 medarbejdere skal gennemgå bæredygtighedstræning i energieffektive løsninger, og det er en investering, som både kommer til at gavne vores kunders pengepung og klimaaftryk,” siger Lars Mejlby, administrerende direktør i SIF Gruppen.

LÆS OGSÅ: Danskerne er for alvor begyndt at spare på vand og energi

”Tal peger på, at 9,7 millioner ton CO2 reduceres gennem løsninger*, som el-branchen udvikler sammen med kunden gennem en kombination af klassiske installatørdyder og indsigt i de nye muligheder. Som sourcing- og servicevirksomhed til danske installatører tager vi denne opgave meget alvorligt. Vi er forpligtet til den grønne omstilling, og derfor ligger det her projekt os meget nært. Vi bidrager både til uddannelsen, produkter, dokumentation og rådgivning til hele den grønne servicevogn. Vi arbejder med et helhedsperspektiv for, hvordan vi med tiltag som dette kan være med til at løfte branchen,” siger Mette Bredkjær, direktør for bæredygtighed i Solar. 

Om den grønne servicevogn

Servicevognen er grøn fra inderst til yderst – den er 100 procent eldrevet og har solceller på taget til at oplade el-værktøjet, og leverandører af materialer og inventar er nøje udvalgt efter deres bæredygtighedsprofil, herunder Schneider Electrics green premium-produkter. Selv montøren bliver bæredygtig. Efter sommerferien vil han have gennemført en uddannelse, der gør ham i stand til at rådgive kunderne om de mest bæredygtige valg inden for el-området.

Alle bæredygtige elementer bliver løbende dokumenteret, og dokumentationen vil være tilgængelig fra bilen. Den tager samtidigt hensyn til medarbejderne, da der er tænkt ergonomi ind i materialevalget, både hvad angår vægt, monteringslethed og sundhed. 

Om samarbejdet

Den grønne servicevogn er en del af et nyt bæredygtigt samarbejde mellem nogle af Danmarks største aktører i branchen (Schneider Electric, SIF Gruppen og Solar), der skal gøre danske elektrikere langt mere bæredygtige, end de er i dag. Det gælder eksempelvis konvertering af servicebiler til el eller reduceret materialeforbrug, genanvendelse af materialer og nulspild i emballage samt rådgivning af kunder til mere bæredygtige løsninger og produkter.

LÆS OGSÅ: Smart teknologi skjuler alle installationer bag badeværelsesvæggen

Udover den grønne servicevogn indeholder samarbejdet et omfattende bæredygtighedsuddannelsesforløb udviklet af ’Schneider Electric Viden’ og ’Solar Skolen’, der skal rulles ud til de mere end 400 ansatte i SIF Gruppen, som en del af deres onboarding i ’SIF Akademi’.

For el-branchen er det oplagt at give denne tilgang et modspil og arbejde for løsninger med et hurtigere aftræk, som handler om at bruge kendt teknologi til at spare på energien, omstille til eldrevne løsninger og fordele energiforbruget jævnt.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Vinklede printkortstik til trange installationssteder

Installator.dk

Skatteaftale reducerer selskabsskatten – men indeholder også nye regninger

Installator.dk

TEKNIQ vender sig mod afgiftslettelser

Installator.dk

Regeringen indgår skatteaftale med Dansk Folkeparti

Installator.dk

InstallatørGruppen køber el-installatør med 18 ansatte

Installator.dk

Ny varmepumpepulje lige på trapperne

Installator.dk

AI kan afsløre fejl i HVAC-projekter – men ikke erstatte ingeniøren

Installator.dk

Sidste chance for at hente vejledninger

Installator.dk

Ny tarifmodel ændrer prisen på at bruge elnettet – her er vindere og tabere

Installator.dk

Præfabrikerede teknikhuse kan reducere byggetiden

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Viborg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg

Danvak
Gå-hjem-møde
Præsentation af forskningsprogrammet CEBE relateret til HVAC, indeklima og ventilation

10 års forskning for en milliard kr. – Enestående udvikling for HVAC-branchen. Få en præsentation af 2 forskningsspor i CEBE-projektet, som relaterer sig til HVAC.

Dato

17.11.2026

Tid

16:30

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

24.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Vejen

Danvak
Kursus
DS 447:2021 Ventilation i bygninger

Er du opdateret på de nyeste krav til ventilation?

Dato

24.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup