Erhvervsskole giver nyt liv til gamle varmtvandsbeholdere

Behandlingsstederne Søbæk blev stiftet i 1985 og har lige siden tilbudt specielt tilrettelagte skole- og uddannelsesforløb til børn og unge, der af forskellige årsager ikke har kunnet indgå i det almindelige skolesystem. Hos Erhvervsskolen Søbæk i Jyderup er fokus specifikt rettet mod de unge i alderen 14+, der typisk har en enten faglig eller social nedsat kognitiv funktionsevne, men som er praktisk motiverede. Erhvervsskolen Søbæk kalder det kloge hænder og gode hoveder.

Skolens smedjeunderviser Kenneth S. Pedersen har arbejdet på erhvervsskolen i godt og vel 20 år, hvor han har hjulpet unge mennesker med at genfinde gnisten og troen på deres fremtid – en tro og gnist, der har været fraværende i deres tid i det ordinære skolesystem:

”Vi har unge mennesker, som har været udfordret hele deres skolegang, som kommer her og for første gang nogensinde i deres liv føler, at de duer til noget og at de kan noget, selvom de ikke er de bedste til at læse eller regne eller skrive”. Kenneth fortsætter:

”Hvis man lige fra man startede i skole, har følt, at man aldrig har været tilstrækkelig. Man har altid været lidt i vejen i et klasselokale og så kommer her, og så føler man faktisk, at man bliver lidt midtpunkt igen, og man kan se, at når man gør noget – det virker sgu og man får noget ud af det”.

Læs også: Skoletræthed står i vejen for mange unge

Kenneth fortæller blandt andet, hvordan de praktiske forløb i værkstederne er med til at give de unge ejerskab over deres egen udvikling og en stolthed over rent faktisk at skabe noget. Og så er de unges succesoplevelse også med til at give dem tro og håb på, at de faktisk kan se frem til et reelt arbejdsliv på den anden side af skolen:

”Man laver noget. Det giver den her ægte stolthed. Det giver noget selvværd og en tro på, at man duer til noget, og at der forhåbentlig også er plads til mig, når jeg kommer ud i samfundet”.

Motiveres til matematik
Når der kommer nye unge til svejseafdelingen på Erhvervsskolen Søbæk, lægger Kenneth altid ud med at gøre de unge bekendte med grundlæggende jernarbejde, og de får i starten lov til at lave små jernfigurer, for eksempel små lysestager, som de kan tage med hjem. Med tiden bliver niveauet sat op, og så bliver de unge lige pludselig nødt til at bruge matematik til at lave deres arbejde – noget, de typisk har haft dårlige erfaringer med fra folkeskolen:

”De skal bruge den matematik, de kan. Det er supergodt for de her unge mennesker, fordi de alle sammen har haft sindssygt svært ved at sidde i et klasselokale. Men når man står der og skal bygge et eller andet, så er man tvunget til at bruge sin matematik og regne sammen og skrive ned på et bord. Så det hjælper dem rigtig meget i det daglige. Det kan de bruge i alle aspekter i livet, når de kommer videre”.

Fra varmtvandsbeholder til grill
Når de unge mennesker har lært de basale kundskaber i smedjearbejdet og er blevet trygge ved matematikken, øger Kenneth niveauet en tand mere. Så skal eleverne nemlig i gang med svendeprøven – Kenneths helt egen version af en Weber™-grill. Grillen er dog ikke – som man ellers kunne forvente – lavet af bøjede jernplader indkøbt til formålet, men derimod af aflagte varmtvandsbeholdere fra METRO THERM.

Læs også: Mangel på kloge hænder og materialer hæmmer udbredelsen af ladepunkter

For mange år siden skulle der nemlig udskiftes en 110-liters varmtvandsbeholder fra METRO THERM på skolen, og lige der fik Kenneth en skør idé: ”Skal vi prøve at åbne og kigge, hvor ødelagt den er og hvor rådden eller rusten, den er? Og jeg blev lidt overrasket for, den var faktisk rigtig fin indeni, da vi først fik pillet kappen og isolering af, skåret rør af og ellers fik mærket op på den her beholder, så vi kunne skære den over på midten”. Efter at have åbnet den og skrabet de 10 kilo kalk ud af beholderen, skulle Kenneth nu finde ud af, hvad man rent faktisk kunne bruge den til.

Indtil for ganske nylig havde Kenneth indkøbt dyre metalplader i byggemarkeder for at lave sine grille, så da han stod over for den 110-liter store varmtvandsbeholder, gav det lynhurtigt mening, at netop den kunne erstatte hans dyre indkøb: ”Vi fandt på, at vi, i stedet for at indkøbe dyre metalplader, kunne bygge nogle vinkeljernsrammer og lægge ned i de her halvdele og så lave den som en slags Weber™-grill, hvor du kunne lukke den. Og så skulle vi jo finde ud af med noget rør til enderne til noget frisk luft”.

I starten var projektet ikke en udpræget succes, da opgaven i at lave de rette dimensioneringer til lufttilførslen var lettere sagt end gjort:

”Der blev lavet flere versioner, for den første vi lavede, fungerede ikke så godt, fordi den var lidt underdimensioneret i forhold til den luft, den kunne få. Så det er også en proces, vi har arbejdet med hen over årene – hvor meget skal der faktisk til af luft for at holde ild i sådan en grill der?”.

Johannes er blevet sat på ”grill-svendeprøven”
Én af de elever på Erhvervsskolen Søbæk, der er blevet sat i gang med Kenneths ”grill-svendeprøve”, er den 20-årige smedeaspirant Johannes. Johannes har været på skolen i to år, og allerede efter i et halvt år blev han kastet ud i opgaven:
”Kenneth kiggede på mig og spurgte mig, om jeg ikke ville lave den grill der, for jeg havde snakket længe om, at jeg gerne ville have sådan én. Så jeg blev sat i gang med den. Det har været en fed vej at arbejde med den, for når jeg kigger tilbage på dengang, jeg startede, og på de svejsninger, jeg lavede, så kan jeg godt se, at jeg har forandret mig og er blevet bedre til nogle ting. Så det synes jeg også er lidt sjovt at kigge på, at man forandrer sig og bliver bedre til tingene med tiden”.

Johannes har – ligesom de andre unge drenge på Erhvervsskolen Søbæk – haft svært ved at passe ind i det ordinære skolesystem. Projekter som det at skabe en grill fra bunden har været med til at få Johannes til at indse, at det er okay, at han ikke er god til de boglige fag – for han kan nemlig i stedet noget med hænderne: "Efter at jeg kom herud, kan jeg godt se, at det ikke er en bog, jeg duer til. Men jeg duer til at arbejde med mine hænder. Og sådan noget som det herude, der kan jeg få brugt meget af den energi, jeg også har, og bygge sjove ting og få noget stolthed ud af det”.

For Johannes er én af de fedeste ting ved arbejdsprocessen, når man endelig er færdig med værket og kan tage det med hjem og vise frem. Det giver nemlig en stolthed, at man kan vise sine evner til familien: ”Jeg står med en stolthed, når jeg kommer hjem med et projekt, der er færdigt. At man kan sgu noget, egentlig. Så det er meget rart at kunne komme hjem med den og vise den frem.”

Efter nu at have været i smedjeafdelingen på Erhvervsskolen Søbæk i to år, er Johannes ikke et sekund i tvivl om, hvad han gerne vil lave i fremtiden:

”Jeg kunne godt tænke mig at være smed i flexjob. Hvis det er muligt. Og hvis det ikke er, så ved jeg faktisk ikke, hvad jeg ville være”.