Find den digitale vej til energibesparelser med to nye Frese-produkter

Med den nyeste OPTIMA Compact ventil og LOGICA Digital aktuator leverer Frese dyb indsigt i varme- og kølesystemer. Det giver mulighed for fuld energioptimering i både indregulering og drift og sikrer, at HVAC-systemet til enhver tid yder sit allerbedste.

Frese, der er kendt for sin dynamiske motorventiler (PICV’er), lancerer to nye produkter, som i kombination gør det muligt både at indregulere og drifte et varme- eller kølesystem på et fuldt optimeret niveau.

Med denne løsning fortsætter Frese med at bringe årtiers knowhow og ekspertise inden for flowregulering ind i den digitale tidsalder på en enkel, omkostningseffektiv og tilgængelig måde for alle kunder, brugere og andre interessenter for at bidrage til mere energieffektiv byggesektor.

"Vores løsning har store fordele i alle faser af et byggeprojekt. Det reducerer installations- og indreguleringstiden betydeligt. Der er store fordele for systemintegratorer på grund af de mange funktionaliteter, der er indbygget i aktuatorernes algoritmer. Den indeholder overvågning i realtid af systemstatus og er let at anvende. Og på grund af de betydelige energibesparelser er den god for bundlinjen, både økonomisk og miljømæssigt", siger Andy Gibbs, der er Global Digital Product Manager hos Frese.

Løsningen har to ”lag” og består af en OPTIMA Compact, Veriflow-serie ventil og en LOGICA Digital, Energy-serie aktuator.

OPTIMA Compact, Veriflow-serien

Dette er en udvidet version af virksomhedens verdensførende dynamiske motorventiler (PICV), OPTIMA Compact. Alle funktioner og fordele fra det originale produkt er fulgt med over i Veriflow-serien.

Disse omfatter forenklet systemdesign, let valg af ventilstørrelse og -type, systemfleksibilitet og minimeret indreguleringstid. Ventilen kombinerer også høj ydeevne med lille størrelse og kompakt konstruktion. Den største fordel er de betydelige energibesparelser, der kan opnås i HVAC-systemer ved at maksimere Delta T og eliminere overflow i systemet.

Derudover tilbyder OPTIMA Compact, Veriflow-serien et helt nyt design af målenipler på DN10-DN50-serien og en ekstra målenippel i de større størrelser op til DN300. Dette giver mulighed for både flowverifikation og verifikation af minimumsdifferenstryk over ventilen. Dette er den første PICV på markedet, der integrerer begge funktioner i det originale ventilhus uden tilføjelser og yderligere pladskrav.

"Vi har kaldt den Veriflow-serien, fordi vi nu tilbyder verifikation af flowet gennem ventilen. Vi giver indreguleringsingeniører den gennemprøvede metode til at måle flow, som de har baseret sig på i årtier. Og fordi vi har bygget disse funktioner direkte ind i selve den dynamiske motorventil, er der intet yderligere tryktab involveret. Det koster absolut ingenting i form af energi. Med denne verifikation kan ingeniørerne være helt sikre på, at systemet er blevet indreguleret og balanceret optimalt til dimensioneringsforholdene", forklarer Przemyslaw Klosiak, Global HVAC Product Manager hos Frese.

LOGICA Digital, Energy-serien

Mens den mekaniske side af pakken – PICV’en – er baseret på en Freses lange produkthistorie, er LOGICA Digital, Energy-serien endnu et skridt i en ny retning for virksomheden.

Denne utroligt kompakte digitale aktuator er designet til at optimere energiforbruget i HVAC-systemer under drift gennem direkte kommunikation med bygningens CTS via enten Modbus eller BACnet. På grund af denne forbindelse kan mange opgaver, der ville have krævet hands-on styring, nu udføres med fjernstyring via CTS.

Optimering af systemets ydeevne

I dag er indregulering en tidskrævende opgave. Med denne digitale aktuator kan det gøres centralt. Det samme gælder for indregulering i tilfælde af ændringer i systemet eller på enkelte terminalenheder. Gennemskylning styret centralt med fuldt flow uden begrænsning af ventilens åbning er også mulig.

I daglig drift optimerer løsningen systemets ydeevne med flere nøglefunktioner og gør det nemt for systemintegratorer at administrere på grund af indbyggede algoritmer, som overtager opgaver som for eksempel optimering af energioverførsel.

"Mange bygninger, især hvis de har kølesystemer, lider af "Lavt Delta T Syndrom". Når temperaturforskellen mellem frem- og returløb er for lav, overføres der ikke nok energi til rummet. Det resulterer i et massivt energitab, hvilket er både ineffektivt og dyrt. LOGICA Digital har indbygget Delta T-styring, som vil reducere flowet fra pumpen og sikre konstant optimering af systemets ydeevne", forklarer Freses Global Digital Product Manager, Andy Gibbs.

Udover at holde HVAC-systemet i perfekt kontrol, giver LOGICA Digital, Energy-serien indsigt helt ned til den enkelte terminalenhed, hvilket gør det muligt for systemintegratorer og driftsledere at analysere og handle på potentielle forbedringer og indføre nye strategier for energieffektivitet.

Mere fra...

03.12.2024Frese A/S

Sponseret

Vexve styrker sin førende position indenfor ventiler

23.05.2024Frese A/S

Sponseret

Frese udvider direktionen – og ruster sig til yderligere vækst

28.06.2022Frese A/S

Sponseret

Freses boosterstation blev et tilløbsstykke

31.03.2022Frese A/S

Sponseret

Find den digitale vej til energibesparelser med to nye Frese-produkter

14.01.2022Frese A/S

Sponseret

Nyt forum skal styrke ledersproget i Frese

06.10.2021Frese A/S

Sponseret

Frese har travlt med messer i 2021