Nyt forum skal styrke ledersproget i Frese

I samarbejde med konsulentvirksomheden Cabi samt støtte fra Velliv Foreningen har Frese A/S etableret et nyt lederforum, som mødes én gang om året for at diskutere fremtiden i virksomhedens ledelse.

Cirka 40 ledere i Frese A/S kommer til at være en del af projektet HR lederforum, og 170 ansatte har deltaget i en workshop om trivsel. Formålet er at styrke en fælles lederkultur på tværs af afdelinger. Foto: Frese A/S.

Virksomheden Frese A/S har modtaget en donation fra Velliv Foreningen til at styrke ledelseskulturen på tværs af afdelinger, landegrænser og faggrupper. Donationen skal nemlig bruges på at etablere et nyt ledelsesforum, som skal diskutere ni forskellige emner inde for ledelsen af virksomheden, herunder MUS-samtaler, ledelsesstil, svære samtaler samt gaver og mærkedage. Projektet igangsættes i samarbejde med konsulentvirksomheden Cabi. Ifølge Frese er dette en naturlig reaktion på virksomhedens vokseværk:

”I takt med, at vi er vokset, har vi oplevet et behov for at få talt om, hvordan vi gør tingene. Vi ønsker en fælles tilgang til ledelse, så medarbejderne oplever en gennemsigtighed i den måde, tingene bliver håndteret. Med projektet ”HR Lederforum” får vi mulighed for at skabe fælles rammer og tale om, hvordan vi som ledere håndterer konkrete udfordringer og situationer”, fortæller Tina Sofie Frese, HR Director i Frese.

Cirka 40 ledere kommer til at gennemgå forløbet i lederforum, og derudover har 170 ansatte været med på en seance om trivsel. Indsigterne fra lederforum bliver forankret i virksomheden, blandt andet ved at nye ledere får gennemgået alle ni emner, når de bliver ansat.

Velliv Foreningen, som støtter projektet, arbejder for at styrke mental sundhed på arbejdspladserne. Programchef Lars Bo Pedersen er positivt indstillet overfor det nye tiltag fra Frese:

”Når en virksomhed som Frese A/S vokser fra at være en lille lokal familieejet virksomhed til at have afdelinger i mange lande, er det vigtigt at have fokus på de ansattes trivsel. Jeg er glad for at vi gennem vores støtte kan hjælpe Frese A/S med at udvikle en positiv, inkluderende og fælles ledelseskultur.”

-AKJ

Mere fra...

03.12.2024Frese A/S

Sponseret

Vexve styrker sin førende position indenfor ventiler

23.05.2024Frese A/S

Sponseret

Frese udvider direktionen – og ruster sig til yderligere vækst

28.06.2022Frese A/S

Sponseret

Freses boosterstation blev et tilløbsstykke

31.03.2022Frese A/S

Sponseret

Find den digitale vej til energibesparelser med to nye Frese-produkter

14.01.2022Frese A/S

Sponseret

Nyt forum skal styrke ledersproget i Frese

06.10.2021Frese A/S

Sponseret

Frese har travlt med messer i 2021