Vexve styrker sin førende position indenfor ventiler
Vexve opkøber den danske ventilproducent Frese A/S
- Vexve køber det danske selskab, Frese A/S, en førende producent af dynamiske ventiler til hydroniske systemer
- Opkøbet vil yderligere styrke Vexves førende position som leverandør af kritiske ventil-løsninger til energi- og infrastruktursektoren i overgangen til en bæredygtig fremtid
- Vexve er ejet af DevCo, en nordisk baseret langsigtet aktiv ejer, som er dedikeret til at bygge markedsledende virksomheder i nichemarkeder
Vexve Oy (“Vexve”) har underskrevet en aftale om at købe den danske ventilproducent Frese A/S (”Frese”) fra Frese-familien. Frese blev grundlagt i 1944 og har siden udviklet sig til at blive en af de førende europæiske producenter af højkvalitets dynamiske ventiler. Frese har mere end 250 ansatte med administrativt hovedsæde samt primær produktionsfacilitet i Slagelse, Danmark.
Freses dynamiske ventiler muliggør forbedret energieffektivitet i hydroniske systemer, f.eks. i kommercielle bygninger og fjernvarmesystemer, og bidrager positivt til de europæiske og globale klimamål ved at reducere unødvendigt energiforbrug relateret til opvarmning og nedkøling. Tilføjelsen af fjernvarmeprodukter vil yderligere styrke Vexves ledende globale markedsposition indenfor fjernvarme i vigtige geografiske områder, særligt i Vesteuropa. Freses konkurrencedygtige produktionskapacitet og produktportefølje samt stærke position i de centraleuropæiske markeder vil accelerere Vexves vækst som den førende producent af kritiske ventil-løsninger i overgangen til en bæredygtig fremtid. Efter opkøbet forventes det, at Vexves samlede omsætning vil være ca. 200 mio. EUR.
Kort om Vexve
Vexve er den førende europæiske udbyder af kritiske ventil-løsninger til energisektoren. Med en installeret base på flere millioner ventiler er selskabet kendt for høj produktkvalitet, ekspertise hos personalet og pålidelighed som samarbejdspartner. Vexve leverer sine produkter til mere end 70 lande og beskæftiger ca. 700 ansatte på sine fabrikker i Finland, Tjekkiet og Tyskland. I 2023, genererede Vexve en omsætning på ca. 125 mio. EUR. Vexve har som mål at være den førende udbyder af kritiske ventil-løsninger i overgangen til en bæredygtig fremtid.
“Det er en stor ære at få muligheden for at slå os sammen med Frese og dets stærke team. Frese er et velkendt og respekteret brand i den voksende industri for dynamiske ventiler, og vil forbedre vores evne til at tilbyde førende produkter og services til vores kunder gennem kombinationen af Vexve og Frese. Vi ser frem til de muligheder, som den nye kombination vil skabe” udtaler Paul Gustavsson, CEO, Vexve.
“At samle kræfterne med Vexve giver en unik mulighed for krydssalg af komplementære produkter og forene tilstedeværelse på tilstødende og beslægtede markeder med fælles trends. Vi ser positivt på fremtiden for dynamiske ventiler, og vi glæder os over at blive en del af Vexve-familien, som vil være en stærk støtte til at opnå yderligere vækst af Frese-brandet” udtaler René Barington, CEO, Frese
Transaktionen er underlagt FDI-godkendelse og forventes gennemført i Q1 2025.
For mere information:
Vexve
CEO Paul Gustavsson
Tel. +358 50 411 0898
Frese Group
CEO René Barington
Tel. +45 58 56 00 81
Mere information on Frese Group: www.frese.eu
Kort om DevCo
DevCo Partners er en langsigtet aktiv ejer, som er dedikeret til at bygge markedsledende virksomheder i nichemarkeder. DevCo tilbyder operationelle ressourcer, strategisk støtte og betydelige finansielle ressourcer til at støtte porteføljeselskabernes vækst og udvikling. DevCo har i dag en betydelig ejerandel i tre globale nicheledere: Vexve, Medix Biochemica og Bluefors.