Free Energy i finalen i Skanskas konkurrence Deep Green Challenge
Som et led i Skanskas grønne initiativ har de lanceret konkurrencen Deep Green Challenge. Skanska vil med konkurrencen finde nye grønne tekniske løsninger for at mindske klimapåvirkningen og øge mulighederne for at skabe klimaneutrale projekter.
Bedømmelseskriterierne tager udgangspunkt i 5 hovedemner:
• Klimapåvirkning
• Omkostningseffektivitet
• Kvalitet
• Innovationsgrad
• Brugerpotentiale
Ud af i alt 50 konkurrerende virksomheder, er Free Energy med sit Hybrid Solar System (HYSS) gået til finalen.
Sammen med i alt 10 finalister skal en vinder kåres den 5. oktober på Skanskas hovedkontor i Stockholm.
HYSS er en hybridvarmepumpe, der udnytter solvarme til varme- og varmt vand, og frem for alt varmepumpeeffektivisering.
Dette reducerer elforbruget og mindsker såvel klimapåvirkning som driftsudgifter. Ved at kombinere HYSS med solceller bliver det både praktisk og økonomisk muligt at bygge nulenergihus og klimaneutrale byggerier.
Free Energy’s Hybrid Solar System opfylder dermed konkurrencekriterierne for klimapåvirkning, omkostningseffektivitet og mulighederne for at bygge plusenergihuse.
Læs mere her