18.09.2017  |  EL  |  El-materiel

Høyrup & Clemmensen sikrer bedre netværksforbindelse på DTU

Høyrup & Clemmensen har netop afsluttet anden ud af i alt tre etaper i en omfattende kabelopgave på DTU. Over sommeren er cirka 26 kilometer netværkskabel blevet trukket og 500 netværksstik monteret, til glæde for universitetets studerende og ansatte.

Elinstallationsvirksomheden Høyrup & Clemmensen er i fuld gang med et omfattende projekt, der skal forbedre netværksforbindelsen og –hastigheden på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Projektet er opdelt i tre etaper og fordelt over sommeren 2016, 2017 og 2018, mens studerende og ansatte er på sommerferie. Høyrup & Clemmensen startede omlægningsarbejdet sidste år, og i foråret vandt virksomheden så både anden og tredje del af opgaven:

”Vi er glade for, at vi har vundet etape ’17 og ’18 i arbejdet på DTU. DTU havde en ældre kabeltype, og Høyrup & Clemmensen har fået lov til at skifte kablingen på hele DTU til en ny og mere tidssvarende kabeltype”, siger Torben Winther, Høyrup & Clemmensens projektleder for arbejdet på DTU.

Har trukket over 66 kilometer netværkskabel
Arbejdet med at trække nye netværkskabler i DTU’s bygninger strækker sig over et areal på 42.000 kvadratmeter. Derfor kræver det også en vis længde kabel at sikre den bedre og hurtigere forbindelse.

I løbet af sommeren 2016 trak Høyrup & Clemmensen 40 kilometer nye kabler, og i det netop afsluttede arbejde blev cirka 26 kilometer netværkskabel trukket. Samtidig er 500 netværksstik blevet monteret i projektets anden etape.

Læs også: Høyrup & Clemmensen indgår samarbejde med Sustain Solutions

Ud over omlægningsarbejdet med de nye netværkskabler fungerer Høyrup & Clemmensen også som DTU’s sparringspartnere i hverdagen, når det gælder almindelige el-opgaver.

-CHM

Denne artikel er en del af temaet Udvalgte

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere