Lovforslag skal stoppe kloakrotterne
Mange har gode erfaringer med rottespærrer, som forhindrer rotter i at trænge ind i huse og institutioner og sørger for, at rotterne bliver, hvor de er. Et forslag om at gøre opsætning af rottespærrer obligatorisk blev behandlet i Folketinget først på sommeren.
Af Kristina Øby Pedersen
Antallet af rotter i de danske spildevandssystemer er steget voldsomt, men ifølge Torben Sønnichsen, ERFA-gruppen om rottespærrer, kan de bekæmpes, så de i det mindste holder sig i kloakkerne.
Indtil nu er kloakrotternes levesteder konstant blevet udvidet på grund af den mere og mere omsiggribende kloakering. Kloakrotterne har indrettet sig i dette meget aggressive miljø med stor succes, og her har de, ifølge Torben Sønnichsen gnavet sig vej gennem kloakledninger og kloakrørssamlinger så de kan komme frem til sygehuse, plejehjem og skoler, hvor de udgør en konstant sundhedstrussel mod folk med svækket immunforsvar.
Allerede i 1993 foreslog Teknologisk Institut, at man fra Folketingets side tog initiativ til at stoppe kloakrotternes fremmarch ved hjælp af rottespærrer, fordi man herfra mener, at det er et Folketingsanliggende at stimulere anvendelsen af dansk miljøteknologi til i videst muligt omfang at bremse op for kloakrotternes store succes, hvor gift og fælder ikke har indfriet forventningerne til en permanent bekæmpelse, siger han. Teknologisk Institut mener at 95% af alle rotteangreb skyldes kloakrotter.
Hidtil har ikke alene organisationer, men også Folketinget været så delt på spørgsmålet, at et lovforslag fra SF om opsætning af rottespærrer først nu efter adskillige års anstrengelser fra ERFA-gruppen - er nået igennem en førstebehandling.
Bygherren bestemmer
Stort set samtlige kloakmestre kender til rottespærrer i lodrette faldstammer og i mindre omfang til i vandrette afløbsinstallationer.
Kloakmestrene anvender rottespærrerne, hvis en bygherre foreslår det eller medtager det i udbudsmaterialet. Rådgivere, der udarbejder udbudsmaterialet, medtager som regel kun rottespærrer hvis bygherren direkte beder om det, siger Torben Sønnichsen og fortæller at ERFA-gruppen har et samarbejde med nogle få kloakmestre, som anvender rottespærrerne.
Rottespærer er en billig løsning. I nybyggerier udgør selve rottespærren en meget lille del af de samlede byggeomkostninger, afhængig af dimension mellem 2.000 og op til 25.000 for specialfremstillede versioner. Ved kloakrørssaneringer, hvor man i forvejen har gravet op, er omkostningerne stort set de samme.
Måske kommende boom
Der opsættes på landsplan ca. 2.100 rottespærrer årligt. Men markedet kan boome med op til 10.000 om året. Der er i Danmark over de sidste 10-15 år opsat 11.000 rottespærrer i afløbsinstallationer. I Malmø er der opsat 12 stk. som svenskerne er meget glade for.
Virkningen er entydigt god såfremt de sættes i faldende afløbsinstallationer. Men de skal ikke sættes i ulovlige vandrette afløbsinstallationer. I disse er det kun en TJ-brønd med vandlås der fungerer godt, siger han og påpeger at rottespærreeffekten er meget høj, næsten 100 %. Skive Kommune har opsat 770 rottespærrer, der alle virker uden problemer hydraulisk og på rottespærreeffekten.
Også til privatboliger
I Gentofte foretages en del udstykninger af store villagrunde, og der har Kommunen med stor succes installeret rottespærrer ved de nye stikledningstilslutninger. Også hele gaders kloakledningsnet er afspærret med rottespærrer, således at udbredelsen af rotter via kloakkerne er bremset radikalt op, og der derefter er færre rotteklager fra beboerne. Sorø Kommune har netop indført bestemmelser i lokalplanen om rottespærrer i et privat nyt boligområde i Dianalund. Bornholm har medtaget rottespærrer i ti lokalplaner. Høje Taastrup anvender dem i nybygninger i boligområder, og de har indtil nu opsat 250 rottespærrer siger han.
I mange kommuner er hovedindsatsen mod rotter altså ikke de giftkasser, man ser flere og flere af, men en mere direkte indsats i kloakkerne, hvor rottespærren er i stand til at forhindre indvandring af kloakrotter, siger han og håber på, at forslaget fra SF langt om længe kan føre til en øget udbredelse af rottespærrer.
Dyrt og risikabelt
Rotter er i stand til at sprede 25-50 sygdomme direkte og via insekter til husdyr og mennesker, og man frygter, at de kan blive årsag til fugleinfluenzalignende pandemier. Også økonomisk er de en belastning. Rotter koster samfundet enorme summer, og på trods af en masse skadedyrsfirmaer og kommunale indsatser er der ikke, som forventet, sket et fald i antallet af ulemper forårsaget af rotter, siger Torben Sønnichsen.
Han konstaterer, at rotterne tværtimod har bidt sig fast og udvidet deres territorium til nye bydele, der snildt kunne have været forsynet med rottespærrer. I stedet er de nu angrebet af kloakrotter. Det er bl.a. sket i Ørestaden og Trekroner ved Roskilde.
