Mange danske virksomheder ved ikke, hvad der rammer dem i september

Lønmodtagerne under den gamle ferielov fra 1938 sparede feriedage op på forhånd, men sådan er det ikke længere.

Den nye ferielov introducerer nu et helt nye begreb ’samtidighedsferie’, hvor lønmodtagerne i stedet løbende skal spare feriedage op af de lovbestemte fem ugers ferie. Det betyder helt konkret, at lønmodtagerne nu opsparer 2,08 dage pr. måned.

Men trods længere omstillingsperiode ved virksomhederne stadig ikke, hvad der er hoved og hale i den nye ferielov. Det mener adm. direktør hos Visma Enterprise Danmark, som er en af landet største leverandører af HR- og lønsoftware, Monika Juul Henriksen.

Kommende konsekvenser

Mange danske virksomheder forstår stadig ikke, hvordan danskerne fremover skal planlægge og afvikle deres ferie, siger Monika Juul Henriksen.

”Vi oplever, at mange virksomheder fejlagtigt ser den nye ferielov som en 1:1 afløser af den gamle. Men sådan hænger det ikke sammen. Det nye begreb samtidighedsferie er et opgør med hele tankegangen bag den gamle ferielov. Kort sagt skal man se på den nye ferielov med et helt nyt mindset”, udtaler Monika Juul Henriksen.

Læs også: SMVdanmark om Arne-pension: Nybrud at selvstændiges problemer anerkendes

Hun mener ikke, at den nye ferielov handler om, at systemerne kan indstille sig efter de nye regler. Fokus skal være på ledelsen, som skal træffe strategiske beslutninger om brug af feriedage. Ikke mindst drejer det sig om at kommunikere ud til medarbejderne om, hvordan de fremover skal planlægge deres ferie.

Mange virksomheder har stadig ikke taget både diskussion og beslutning i ledelsen og dermed heller ikke med deres medarbejdere, siger Monika Juul Henriksen.

Og det får konsekvenser.

”Når medarbejderne finder ud af, at de ikke har sparet feriedage nok op, og virksomheden ikke har taget beslutning om, de vil hjælpe eller ej, så vil det ramme både lønningsbogholderiet, administrationen og ledelsen og medarbejderne selvfølgelig”.

Når den kommende ferie skal planlægges, kan der opstå yderligere problemer, hvis ikke virksomheder har lagt klare retningslinjer. Den nye ferielov kan nemlig betyde, at medarbejderne ikke har sparet nok feriedage op til deres kommende ferie. Især efter nedlukningen grundet coronavirus, hvor mange har været nødt til at bruge deres ferie. Hvis så ikke virksomheden vil ’låne’ feriedage på forskud, så må medarbejderne enten betale for feriedagene eller helt vente med at holde ferie. Og det kan blive en helt afgørende faktor for medarbejdernes tilfredshed.

Derfor anbefaler Monika Juul Henriksen, at de virksomheder, der endnu ikke har truffet beslutninger ifølge den nye ferielov, gør det snarest.

Automatisk finansierede feriedage på forskud

Mange virksomheder har dog allerede truffet et strategisk valg om ferieloven og vil helt automatisk finansiere deres medarbejderes ferie på forskud. Derudover kan man forhandle sig til flere feriedage end de lovpligtige fem uger, som mange medarbejdere allerede har, påpeger Monika Juul Henriksen.

Læs også: Bred enighed om at ny aftale sikrer danske arbejdspladser

Men for medarbejdere med fem ugers ferie, og som arbejder i virksomheder med en høj medarbejderudskiftning, er der især risiko for, at virksomheden ikke vil betale for ferie på forskud, da de vurderer, at risikoen for, at medarbejderen forlader virksomheden, inden de får betalt deres afholdte ferie tilbage, er for høj.

Loven giver arbejdsgiveren lov til at modregne beløbet, hvis medarbejderen forlader virksomheden før, han/hun har betalt forskudsferien tilbage. Men hvis der ikke er nok feriedage sparet op, så står arbejdsgiveren tilbage med tabet.

-CH