Markedet for bygningsautomatik når 2,85 billioner kroner i 2030
Der er fuld fart på markedet for bygningsautomatik eller ’smart buildings’ – altså bygninger, der er udstyret med intelligent styring af varme, vand, indeklima, adgangskontrol etcetera. CAGR eller den ’annualiserede flerårig vækstrate’ vil ifølge rapport være på 22,8 procent frem til 2030. Drivkraften er energioptimering.
Analysehuset Fortune Business Insights vurderer den globale markedsstørrelse for smarte bygninger til 565 milliarder DKK i 2022, og analytikerne forventer, at markedet vil vokse fra 679,5 milliarder DKK i 2023 til 2,85 billioner DKK i 2030. Det giver en CAGR (compound annual growth rate) eller ’annualiseret årlig vækstrate’ på 22,8 procent i prognoseperioden.
Læs også: Åbne standarder fjerner risiko for forsyningsproblemer
Det fremgår af Fortune Business Insights™’s rapport med titlen Smart Building Market Forecast, 2023-2030. Smarte bygninger indeholder et avanceret kontrolsystem (bygningsautomatik), der styrer bygningsdrift af for eksempel aircondition, belysning, ventilation, varme og andre områder. Det sker ved hjælp af styringer, controllere, sensorer, mikrochips, aktuatorer og andet udstyr.
Fire af rapportens hovedpointer:
• Stigende efterspørgsel efter sikre og sunde arbejdspladser.
• Smart City-projekter er i vækst.
• Vækst i investeringer i smarte teknologier for at forbedre bygningers driftseffektivitet.
• Bekymringer om stigende energiforbrug øger investeringer i bygningsautomatik.
Stigende energiforbrug
Det er særligt den sidste tendens, der ifølge rapporten driver væksten i investeringer i bygningsautomatik eller intelligente bygningsinstallationer. Rapporten fastslår, at bygninger står for næsten 40 procent af verdens energiforbrug, og behovet for energieffektive bygninger stiger over hele verden. Her spiller såkaldte ’building management systems’ eller CTS-anlæg en central rolle. De hjælper med at:
• Tilvejebringe indsigter baseret på data i bygningers samlede energiforbrug på tværs af infrastruktur.
• Overvåge samt styre HVAC (varme, ventilation og indeklima) og andre forbrugsområder (vand, lys etcetera).
• Reducere de samlede vedligeholdelsesomkostninger ved at spotte problemer med driftsudstyr i tide, så det er muligt at foretage rettidige og forebyggende handlinger.
Eksempler på aspekter af bygningsautomatik
• Parkeringsstyringssystem
• Smart vandstyringssystem
• Elevator- og rulletrappesystem
• Adgangskontrolsystem
• Videoovervågningssystem
• Sikkerhedssystem
• HVAC kontrolsystem
• Lysstyringssystem
• Bygningsinfrastrukturstyring
• Sikkerhed og beredskabsstyring
• Energiledelse
”Det stigende energiforbrug og tilhørende omkostninger skaber en mulighed for at implementere avancerede teknologier og automatiserede systemer, der kan optimere energiudnyttelsen i såkaldte ’smarte’ bygninger”, lyder det i rapporten.
Læs også: Stor leverandør må lukke for centralt produkt med tre dages varsel
Manglende kendskab til RoI
Rapporten fremhæver, at bygningsejere generelt ikke er opmærksomme på, at omkostninger ved bygningsautomatik primært er relateret til kompleksitet, når specifikke applikationer skal integreres. Analytikerne bag rapporten fremhæver også, at slutbrugerne af systemerne – altså brugerne af bygningerne – efterspørger både besparelser på omkostninger og energiforbrug, men at de sjældent er opmærksomme på de langsigtede besparelser forbundet med investeringer i bygningsautomatik. De peger på automatiseret styring af belysning som et eksempel. Belysning udgør i gennemsnit 25 procent af en bygnings energiforbrug, og automatiseret lysstyring kan reducere energiforbrug med 30-60 procent og samtidig give bedre kvalitet og trivsel samt lavere miljøaftryk. Et andet eksempel er brug af ’predicitive energy insights’ eller ’prognosestyret bygningskontrol’ - baseret på automatiske data om vejrudvikling, energipriser, rumudnyttelser etcetera, der kan bidrage med 20 procent lavere energiudgifter.
Kombinationen af de høje implementeringsomkostninger forbundet med bygningsautomatik og det manglende kendskab til de langsigtede besparelser udgør en barriere for udbredelsen af systemerne, konkluderer rapporten.
IoT, 5G og kunstig intelligens
Rapporten peger også på, at tingenes internet (IoT, internet of things) spiller en hovedrolle i udviklingen af og værdiskabelsen i bygningsautomatik-løsninger. Udbredelsen af IoT-komponenter i bygninger stiger kraftigt, og de mange IoT-komponenter genererer et hav af data, som i kraft af moderne 5G-teknologi og kunstig intelligens kan udnyttes til at optimere bygningsdrift og energiforbrug.
”5G, IoT og kunstig intelligens vil bidrage til at styrke tilbagebetalingstiden eller RoI på bygningsautomatik-løsninger”, lyder det i rapporten.
Sikkerhed er et tema
Men brug af IoT, sensorer og kunstig intelligens leder naturligt frem til opmærksomhed på data-sikkerheden i løsningerne. IoT, sensorer og kunstig intelligens tilbyder meget store fordele og bekvemmeligheder for brugere og ejere af bygninger; men de åbner også for en sikkerhedsrisiko, der skal tages seriøst. IoT-komponenter og sensorer har generelt lav indbygget sikkerhed, hvilket åbner mulighederne for hacker-angreb. Cyber-kriminelle har for eksempel haft succes med at opnå adgang til systemer, der styrer passagerelevatorer, overvågningskameraer, energiforsyninger til bygninger etcetera.
”Sikkerhedsbekymringer er en barriere for udbredelsen af bygningsautomatik. Det er derfor et område, der kræver meget opmærksomhed fra alle dele af branchen”, lyder det i rapporten.
Eksempler på førende globale aktører
• Cisco Systems, Inc. (USA).
• Siemens AG (Tyskland).
• ABB Ltd. (Schweiz).
• Schneider Electric SE (Frankrig).
• Endeavour Business Media.
• IBM Corporation.
• Legrand SA.
• Honeywell International Inc.
• Johnson Controls Inc.
• Hitachi, Ltd.
• Huawei.
• Intel.
• PTC.
• Telit.
• Bosch.
• KMC Controls.
• Verdigiris Technologies.
• Aqucore.
• 75F.
• BuildingIQ.
• ENTOUCH.
• Gaia.
• Softdel System.
• Mode:Green.
• CopperTrees Analytics.
• Spaceti.
• Igor.
• eFACILITY.
• Spacewell.
Denne artikel er del af et tema:
Tema om bygningsautomatik 2023