Michael Lind Schmidt ansættes som VP, Solution Sales i Solar Danmark

Som Vice President, Solution Sales får Michael Lind Schmidt ledelsesansvaret for Solar Danmarks specialsalgsområder. I den nyoprettede stilling skal Michael Lind Schmidt være med til at øge fokus og udvikle specialsalg i Solar Danmark og dermed styrke sourcing- og servicevirksomhedens unikke position som førende teknisk partner for deres kunder inden for udvalgte kategorier. Michael Lind Schmidt tiltræder 1. marts.

Foto: Solar Danmark A/S

30.01.2025

Sponseret

Luise Præstegaard, Solar Danmark

Øget fokus på solution sales er et led i strategien
Det øgede fokus solution sales er et led i Solars Solve-strategi, hvor man på udvalgte områder tilbyder en stærk kombination af specialistviden, services, koncepter samt produktsortimenter, som kan fås eksklusivt hos Solar. Områderne er:

•    Værktøj, befæstelse og forbrugsartikler
•    Belysning
•    Klima & energi
•    Data
•    Sikring
•    Kabler

En dygtig leder med den rette erfaring
Michael Lind Schmidt har i løbet af sin karriere arbejdet både med specialistsegmentet og projektmarkedet. Han er tidligere administrerende direktør for Thorn og senest den danske belysningsvirksomhed Højager, der ejes af Solar Group. Han er også formand for Belysningsbranchen Danmark, så han kender belysningsmarkedet særligt godt.

Administrerende direktør Carsten Antonisen om ansættelsen af Michael Lind Schmidt: 
”Med hans baggrund i virksomheder, der er specialiserede i projektmarkedet, er Michael Lind Schmidt en oplagt kandidat til stillingen.


Han har transformeret Højager fra at være lyskildegrossist til at være en teknisk udbyder af belysnings- og energiløsninger. Og det er netop denne brede tilgang, vi ønsker at udvikle inden for vores specialsalgsområder. Vi ønsker at være tæt på beslutningstagerne for at definere de rette løsninger, hvad enten det handler om energioptimering, vedvarende energi, sikring eller et af vores øvrige specialer.


Derudover er Michael Lind Schmidt en dygtig leder og god til at eksekvere – både når det kommer til strategi og til initiativer, der flytter virksomheder.”


Som et led i hans rolle i Solar Danmark kommer Michael Lind Schmidt også til at indgå i et Solution Sales management team på tværs af de lande, hvor Solar er repræsenteret. Derudover indtræder han i bestyrelsen i Højager, hvorfra han understøtter den nye direktør som business partner.

Kunne ikke sige nej til muligheden
Michael Lind Schmidt var ikke i tvivl om, han skulle sige ja til jobbet, og fortæller:
”Jeg kender både branchen og Solar gennem vores gode samarbejde de sidste tre år. Det er en spændende virksomhed, som står stærkt i markedet. Men der er potentiale til mere – ikke mindst inden for specialområderne. Så jeg kunne ikke sige nej, da jeg fik muligheden for at blive en del af det.


Jeg glæder mig til at møde det dygtige team på specialsalg. Jeg kommer til at gå ydmygt til opgaven og vil bruge tid på at lære folk at kende, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan samarbejde om at videreudvikle forretningsområderne på tværs af Danmark.


Derudover ser jeg frem til at komme ud og interagere med kunderne og lære deres behov godt at kende, så jeg kan blive klogere på, hvordan vi bliver en endnu stærkere partner for dem.”

Kontakter
Carsten Antonisen – tlf. 40 64 12 67
Michael Lind Schmidt – tlf.  20 60 80 40

Mere fra...

30.01.2025Solar Danmark

Sponseret

Michael Lind Schmidt ansættes som VP, Solution Sales i Solar Danmark

14.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Mød dine kollegaer i branchen til en gratis netværksdag

06.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Ny AI-assistent skal lette hverdagen for Solars kunder

07.10.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar leverer CO2e-tal om transport til kunder

08.07.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i strategisk samarbejde med Emaldo®

29.04.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar er klar til at rådgive kunder om tsunami af nye regler om bæredygtighed