13.03.2017  |  EL  |  Branchen

Næstved-elinstallatør er gået konkurs

Kassen er tom i et af Sydsjællands gamle elinstallationsfirmaer.

Elinstallatøren Hansen & Nielsen i Næstved har drejet nøglen om. Erklæringen om konkursen skete 2. marts, og det er virksomheden selv, der har kastet håndklædet i ringen, skriver sn.dk.

”Vi har indtryk af, at det er ordentlige mennesker, der står bag selskabet, men gælden var vokset til en uoverskuelig størrelse, og det var håbløst at drive firmaet videre”, siger kurator, advokat Nicolai Christen Dyhr fra Horten i Hellerup, til sn.dk.

Det seneste regnskab viste, at det var tvivlsomt om Hansen & Nielsen, der blev stiftet i 1946, kunne overleve, da firmaet i september 2015 havde en gæld på knap ti millioner kroner.

Nicolai Christen Dyhr har endnu ikke opgjort, hvor stor gælden endte med at være.

Konkursen betyder, at Hansen & Nielsens medarbejdere er suspenderet, mens den største kreditor, banken, undersøger, om den vil sælge aktiverne.   

Hansen & Nielsen overtog i 2015 el-firmaet Krüger & Nielsen.

- JKK 

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere