Norlys opruster med erhvervsdirektør i energiforretningen
I en nyoprettet stilling som erhvervsdirektør skal Terese Johannesen være med til at tiltrække flere erhvervskunder til Norlys´ energiforretning.
Terese Johannesen, der kommer fra en stilling som salgs- og marketingdirektør i Scandlines, får ansvaret for at lægge strategien for erhvervsforretningen på energiområdet og føre den udi livet.
Hovedfokus vil være at på at optimere Norlys’ forretningsplaner samt styrke samarbejdet med både Eurowind Energy og Norlys Energy Trading, som Norlys er delejere af, skriver Norlys i en pressemeddelelse om ansættelsen.
“Terese kommer med værdifuld erfaring fra ledende salgs- og marketingstillinger i både TDC, DONG Energy og Codan. Derfor kender hun også både energi- og telebranchen indefra, hvilket bliver en stor gevinst for Norlys, hvor vi i den kommende tid skal bygge bro mellem Norlys’ produkter på tværs af energi, tv, internet og mobil,” siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Terese Johannesen tiltræder stillingen i dag, 1. juli.
-emte