Ny cloudløsning øger varmekomfort og energieffektivitet
Den nye løsning kobler via ’Skyen’ Uponors intelligente gulvvarmesystem sammen med varmepumper, så al styring kan ske automatisk.
Med den nye løsning kan der være gode besparelser at hente på varmeregningen. Foto: Uponor. .
Nu får Uponors intelligente gulvvarme, Smatrix Pulse, endnu flere fordele med Cloud-teknologien. Styresystemet kan nemlig nu, via sin internetopkobling enten trådløs eller med kabel, kobles sammen med en række fabrikater af varmepumper. Dermed kan den lave en automatisk justering af varmekurven efter vejr og udendørs temperaturer.
Kommunikationen mellem enhederne foregår i ’Skyen’, hvor den kan følges og styres med Uponor Smatrix Pulse app’en. I praksis skaber den nye løsning cloud-to-cloud kommunikation mellem Uponor Smatrix Pulse og de varmepumper med cloud-adgang, der er kompatible med systemet.
Resultatet er en dynamisk varmekurve, der løbende optimerer fremløbstemperaturen og dermed giver højere energieffektivitet med konkrete besparelser på varmeregningen.
-CH