Ny smart brandventilationsløsning nu tilgængelig
Wega Vinduer modtager nyt EN12101-2 certifikat med populær WindowMaster vinduesmotor.
Efter vellykket testudførelse hos RISE (Research Institute of Sweden), kan Wega vinduer nu præsentere deres nyeste EN-certificerede løsning til deres nordiske kunder.
Der er tale om deres bæredygtige WEGA-SHEV – Klima +3 træ/alu vindue der er blevet testet og godkendt med WindowMasters indbyggede WMX 823 vinduesmotor.
Den nye vindue-motor kombination giver mulighed for at vælge brandventilation til bygninger med et energirigtigt vindue og et af markedets mest fremsynede vinduesmotorer.
Om WMX 823
WMX 823 er en programmerbar 24V DC kædemotor til integreret montering i vinduesprofiler til både komfort- og brandventilation. Desuden kan motoren kommunikere med styringer, der bruger den patenterede MotorLink-teknologi, som blandt andet giver flere åbningshastigheder, præcis positionsstyring og -tilbagemelding, ægte synkronisering mellem flere motorer samt lydløs drift.
Se hele listen over hvilke vinduesprofiler WindowMaster er EN godkendt med.
Om Klima +3
Wegas Klima +3 vinduer er som standard forsynet 3-lags højisolerende ruder. Glasset har en lang levetid og kan genbruges. Indersiden af isoleringsruden har en tynd belægning, der hindrer varmen i at slippe ud, mens dagslys og solvarme kan trænge ind i rummet. Isoleringsruden har samtidig belægning på ydersiden, så der opnås ekstra isolering.
Om brandventilation
Naturlig brandventilation leder hurtigt røg ud af bygningen gennem EN-certificerede opluk placeret højt, mens lavere placerede opluk tilfører erstatningsluft. På den måde skabes der røgfrie flugtveje, så man kan komme sikkert ud af bygningen, mens brandpersonalet kan komme ind og slukke ilden.
Naturlig udledning af røgen forhindrer også bygningen i at overophede, hvilket ellers kan skabe eksplosioner af røggasser.
Vil du vide mere om WEGA vinduers nye EN-certifikat med WindowMaster, og hvordan du kan bruge det i dit næste byggeprojekt er du velkommen til at kontakte os på info.dk@windowmaster.com.