Som installatør kan det være frustrerende at samle og tilslutte andres produkter, selv for de mest habile installatører. Tid er en vigtig faktor, og tager det for lang tid at installere et produkt, er arbejdet måske ikke lønsomt.
Det har WindowMaster gjort noget ved. Virksomheden har nemlig lanceret de første i en lang række af nye installationsvideoer, der skal gøre det mere simpelt for installatører at installere virksomhedens vinduesmotorer og andre produkter.
”Selvom alle vores produkter kommer med tydelige specifikationer og dokumentation, kan installationsprocessen alligevel synes kompliceret. Med vores nye installationsvideoer har vi gjort det mere overskueligt for installatører at arbejde med vores produkter, selv hvis de ikke er trænet i dem” fortæller Andreas M. Fritzen der er Chief Business Development Officer hos WindowMaster.
”Vi har hele tiden haft fokus på funktionalitet og at gøre vores produkter integrerbare, men man kender det jo fra sin egen dagligdag – hvor tit bruger man ikke YouTube til at se f.eks. hvordan noget repareres eller bygges? Så hvorfor ikke også tilbyde videoguides om vores produkter?”
De mange videoguides der allerede er lagt på WindowMasters hjemmeside og YouTube får i de kommende uger selskab af endnu flere videoer, der løbende bliver lagt op.
De forskellige guides vedrører blandt andet forskellige WindowMaster kædemotorer, tilslutning af MotorControllere og styreenheder samt konfigurering af FlexiSmoke™
Se videoerne her og kom godt i mål med din næste installation.
se mere på www.windowmaster.dk