Nyskabende komfortkøling
Villingshøj og Messerschmidt Klimateknik ApS har installeret komfortkøling i et kontorbyggeri i skovlunde. Systemet er et kombineret ventilations- og køleanlæg og er i øvrigt uden afløbsinstallation. Erfaringerne er gode.
Af Morten Sinding-Jensen
Solen bager fra en skyfri himmel, da jeg parkerer ved et kontorbyggeri i Skovlunde. Meget passende handler historien om et køle-/ventilationsanlæg, og jeg håber i den grad, at anlægget virker, for bilturen uden aircondition var ikke specielt morsom.
Klar til at fortælle om anlægget er de to ejere af firmaet Villingshøj og Messerschmidt Klimateknik ApS, Morten Villingshøj og Alexander Messerschmidt, samt bygherrerepræsentant Elmer Sørensen, der er ejendomsinspektør på stedet.
Oppe i skyerne
Prøv lige at mærke den behagelige temperatur, der er herinde, udbryder Morten Villingshøj med et stort smil, der absolut er nemmere at høre end se for hans store brune fuldskæg. Vi er nået til tredje sal. Jeg må give ham ret. Temperaturen er markant bedre på tredje sal end i stuen. Det er her, vi har installeret køl. Det vil sige faktisk både køl og ventilation, for dette system fungerer ved en kombination af både vand og luft, men det vender vi tilbage til. Lad os først vise dig rundt her. Vi begynder med taget.
Som sagt så gjort. Et øjeblik efter står vi alle fire på taget i den bagende sol og varme vind, der hensætter en til Sydeuropas strande, bortset fra at vi befinder os i Ballerup og står på et næsten blødt lag tagpap! Som du kan se, er det her et helt almindeligt vandkøleanlæg, fortæller Messerschmidt og viser indmaden af en af taginstallationerne. Vi er nået dertil, siger han og peger på det sidste køleanlæg på den mellemste fløj i kontorbygningen, der er formet som en hestesko.
Vi har gennemført en totalrenovering af dele af tredje sal. Med det mener jeg, at vi tager det i etaper, således at vi gør renoveringen helt færdig i den enkelte etape, inden vi fortsætter, indskyder Elmer Sørensen. På vej ned igen bemærker Villingshøj med på samme tid entusiasme og spænding i stemmen: Det spændende ved denne løsning finder vi længere nede i bygningen.
Inden vi når ned på tredje sal, runder vi lige de store ventilationsanlæg, der fortsat sørger for ventilationen i den resterende del af bygningen, og som samtidig leverer kølig og frisk luft til det nye kombinerede køle- og ventilationsanlæg hos det verdensomspændende firma Steria på tredje sal.
Løsningen med både at fremføre luft og koldt vand til kølebaflerne i loftet er et helt centralt element i denne installation. Til at levere kølig luft har vi koblet os på det eksisterende ventilationsanlæg, forklarer Morten og stikker hovedet frem i et hul mellem de store luftkanaler.
Fransk visit viste vejen
Kort efter er vi tilbage i de lyse og indbydende omgivelser på tredje sal. Da vi besluttede os for at renovere denne etage, spurgte vi lejerne, om de havde konkrete ønsker til indretning eller indeklima, fortæller Elmer Sørensen.
Det viste sig, at man først og fremmest ønskede at udnytte midterkernen i bygningen meget bedre. Derfor blev der etableret kontorer og konferencerum her med storrumskontorer uden om. Medarbejderne i Steria havde seks års erfaring med det aktuelle indeklima og hos dem var der ingen tvivl: der skulle ske noget væsentligt med ventilationen, der var for varmt i bygningen. I samme skynding havde firmaet, der er fransk ejet, besøg af den franske direktion. Det var netop i en meget varm periode sidste år, og det udløste straks en reaktion om at gøre noget effektivt mod den megen varme i kontorerne der måtte decideret køling til, mente man!, beretter ejendomsinspektøren med et skævt smil.
Sådan blev det, og lige op til julen 2007 stod anlægget færdigt. Forud var der naturligvis gået en udbudsrunde, hvor flere havde budt på projektet. Her stod valget mellem et traditionelt ventilationsanlæg og det aktuelt monterede.
Et væsentligt krav fra bygherreside var, at der kun skulle være ét installationsfirma involveret i projektet.
Erfaringerne viser, at det er betydeligt nemmere at håndtere sådan et projekt, ja faktisk hvilket som helst projekt, hvis det samme firma leverer hele løsningen. Og da vi nu havde besluttet os for at prøve den nye type køle-/ventilationsløsning fra Lindab, som Villingshøj og Messerschmidt anbefalede, lå det i kortene, at firmaet skulle levere og installere både ventilations- og køledelen, forklarer Elmer Sørensen.
En håndfuld fordele
Det anlæg, vi har projekteret og monteret, er leveret af Lindab og er ganske rigtigt et helt nyt koncept, men for det første har vi stor tiltro til Lindabs produkter, og for det andet har produktet naturligvis været fuldskalatestet i laboratorium, så vi havde kun grund til at have fuld tillid til dets funktionsduelighed, understreger Villingshøj og fortsætter.
Der er flere grunde til, at vi valgte at satse på netop denne løsning. For det første har det stor betydning for arkitekturen i et hus, hvor meget plads et ventilationsanlæg optager. Ved brug af et traditionelt ventilationsanlæg skal der ske et luftskifte seks-otte gange i timen. Det kræver typisk store rør, som fylder meget under dækket. Det aktuelle anlæg har et luftskifte på to gange i timen. Det betyder, at vi kan klare os med langt mindre rørdimensioner og derved behøver lofterne ikke at blive sænket nær så meget. Med andre ord en fordelagtig lav installationshøjde.
Denne løsning giver for det andet ikke bare en recirkulering af luften, men tilfører rummene et frisklufttilskud. Det sker i forbindelse med lufttilførslen til kølebaflerne.
Anlægget fungerer ved, at vi fra det traditionelle køleanlæg på taget fremfører syv grader (12 grader retur) koldt vand til ventilationskølekredsen, og 15 grader varmt vand (16 grader retur) til den sekundære baffelkreds. Systemet er indrettet således, at temperaturen i kølebaflerne altid ligger lige over dugpunktet, så det ikke drypper fra installationerne i loftet. Det giver den tredje fordel, at vi har sluppet for at montere afløbsinstallationer.
Plexus, som installationen hedder, bygger på induktionsprincippet. Systemet tilfører ventilationsluft via induktionsdyser og denne styres derefter af faste lameller til et solmønsterformet 360 graders indblæsningsmønster. Det giver som den fjerde og ikke mindst vigtige fordel en mere jævn og dermed bedre fordeling af luften/kulden til rummet end ved brug af traditionelle kølebafler, forklarer Villingshøj og fortsætter:
Anlægget er indrettet, så der som nævnt sker en form for induktion i et vakuum under kølebaflen suger den varme til sig. Den varme rumluft, som induceres igennem kølebatteriet, er fire-fem gange så stor som den tilførte primærluft. Lamelbatteriet som består af aluminiumslameller med kobberrør, hvori det kolde vand passerer, optager rumluftens varme gennem aluminiumslamellerne og fører den over til kobberrøret og videre via kølemediet til kølemaskinerne på taget.
Skepsis gjort til skamme
Det fører os videre til erfaringerne med anlægget. Jeg vil godt indrømme, at jeg har været lidt skeptisk. Ikke i forhold til om selve systemet fungerede, og om det ville se pænt ud i lofterne, men i forhold til om det kunne levere tilstrækkeligt med kulde i de helt varme perioder, siger ejendomsinspektøren med et skævt smil. Jeg ville blive hængt, hvis det ikke virkede, for det var jo netop den megen varme, som medarbejderne klagede over før, men min frygt blev gjort til skamme i maj måned, hvor varmen bankede ned over os. Det virker helt efter hensigten, og vi har overhovedet ikke haft problemer med dryp eller lignende fra baflerne, understreger han.
Der er en femte faktor, som vi endnu ikke har berørt. Når man opholder sig i lokalerne, oplever man langt mindre støj end ved et traditionelt ventilationsanlæg, og så der er ingen trækproblemer, hvilket må hænge sammen med den jævne måde luften tilføres lokalerne på end ellers. Det er også hvad brugerne giver udtryk for stor tilfredshed med anlægget. Her skal man huske, at brugerne jo ikke har glemt de tidligere indeklimaproblemer.
I dimensioneringen af kølingen er der naturligvis taget højde for brugeraktiviteten, således at der tilføres mere køling i mindre møderum end i eks. storrumskontorerne. Vi har taget højde for personbelastningen, antallet af varmeafgivende tekniske apparater, solindfald med mere. Selve reguleringen har vi foretaget på antallet af bafler i den enkelte zone. Over alt er der brugertilpasset indeklima inden for de enkelte zoner. Der kan manuelt reguleres på temperaturen. Det mulige udsving ligger på 22 grader +/- 1,5 grad, fortæller Villingshøj.
Dyrere i indkøb, billigere i drift
Men et er, at det virker og fylder mindre i installationshøjde, der er også en pris forbundet med anlægget.
Anlægsomkostningen ligger ca. 20 % over et traditionelt ventilationsanlæg. Driftsmæssigt er det dog væsentlig billigere, idet man sparer på strøm til de mange ventilationsmotorer, og så er det stort set vedligeholdelsesfrit, hvor man f.eks. ved en fancoil-løsning har filtre, der kontinuerligt skal rengøres, forklarer Villingshøj og tilføjer på falderebet:
Jeg vil mene, at denne løsning er relevant, hvis man har mere end 100 kvm, og så skal man helst have et ventilationsanlæg i forvejen.
Det er blevet tid at finde hjemad. Vi forlader den behageligt tempererede tredje sal og bevæger os ud i den stadig bagende sol. Bilen er bestemt ikke blevet køligere, men når jeg ikke har et kølende airconditionanlæg, må jeg klare mig med naturlig ventilation ned med vinduet!