Nyt nordisk samarbejde sikrer genbrug af WC plastikcisterner
Omkring 250.000 toiletter med plastikcisterner bliver i Danmark udskiftet om året. Et nyt og unikt samarbejde mellem badeværelsesfabrikanten LAUFEN og den nordiske regions største genrbugsvirksomhed, Stena Recycling, skal sikre at omkring 87 procent af materialerne fra de indsamlede cisterner i Danmark kan genbruges.
Inde i de keramiske cisterner, der sidder på de fleste nye toiletter, finder man som regel de interne plastikcisterner. Disse plastikcisterner blev for nylig introduceret for at modarbejde kondensering på keramikken ved at eliminere den direkte kontakt mellem vand og keramik. Men denne løsning har ledt til en anden udfordring; hvad gør man med plastikcisternen når toilettet skal repareres eller udskiftes?
”Blandt andet det høje kalkindhold i det danske vand betyder, at vvs’eren typisk vælger at erstatte alle de interne dele af de defekte toiletter – både for at spare tid og for at være sikker på, at problemet er løst. Og så bliver plastikcisternen ganske enkelt smidt ud. Så selvfølgelig er det bedre, hvis det kan bruges på nye måder i stedet”, siger Anja Aabye, bæredygtighedsambassadør for LAUFEN Nordic.
Et naturligt næste skridt
CO2-udledning bliver nedbrudt ved at sikre, at plastikken kan blive genbrugt i nye produkter. Som ledende fabrikant af badeværelsesprodukter, har LAUFEN sammen med Roca Group meldt sig ind i FN’s Global Compact, en verdensdækkende aftale imellem virksomheder og FN, der forsøger at skabe stærkere bæredygtighedspraksisser i erhvervslivet. Virksomhederne har derfor allerede nu implementeret omfattende initiativer på tværs af virksomheder.
LÆS OGSÅ: Danmark er klar til at undvære olie fra Rusland
”Nøglen til succesfuldt at bidrage til systemiske forandringer, er at etablere meningsfulde partnerskaber, såsom vores imellem LAUFEN, Stena Recycling, de beskyttede værksteder og Saint-Gobain, hvori alle involverede partnere deler de samme visioner og målsætninger, og sammen opnår noget meningsfuldt. Dette fremragende initiativ skabt af LAUFEN Nordics vil tjene som et flagskibsprojekt på tværs af vores organisation, hvilket giver os mulighed for at øge vores positive sociale og miljømæssige bidrag samtidig med, at vi kommer ét skridt tættere på den cirkulære økonomi”, siger Christiane Kopp, bæredygtighedschef i LAUFEN.
Cykliske processer og økonomiske perspektiver
- Som del af pilotprojektet, har LAUFEN opsat speciale indleveringsstationer ved 10 udvalgte grossister, hvor vvs’ere og installatører kan aflevere plastikcisternerne, de har erstattet.
- Cisternerne bliver fra grossisten kørt til beskyttede værksteder syd fra København på Præstø, hvor, som del af et socialøkonomisk initiativ, hvor de skilles ad. For at minimere transporten, vil et andet beskyttet værksted have ansvar for områderne på Jylland.
- Stena Recycling indsamler plastikcisternerne, kværner og konverterer dem til genbrugelige plastikpiller, der dernæst sendes til Stena Recycling’s partnere.
- Til sidst ender plastikpillerne hos plastikfabrikanterne, hvor de igen inkluderes i nye plastikprodukter.
Denne måde at tænke på deles ikke bare i LAUFEN, men på tværs af konstruktionsindustrien. Nye certificeringsregler for bæredygtig konstruktion, øget fokus på bortskaffelse af affald og producenternes ansvar igennem produkternes livscyklus – alle dele af en serie af initiativer, der vil sikre en mere bæredygtig fremtid.
”Særligt plastik fylder meget for mange mennesker i dag. Vi ved alt om problemerne med mikroplast på land og i havet. Derfor vil projektet også adressere noget, de fleste mennesker ser som en udfordring. Installatøren ser det selv og forbrugeren får et incitament til at erstatte gamle produkter med nye. Alle får mulighed for at bidrage til udviklingen på en simpel og håndterbar måde”, siger Anja Aabye.
Fra rest til ressource
En praktisk udfordring i pilotprojektet er cisternens rejse fra forbruger til genbrug. Nogle installatører går direkte til genbrugspladsen, men flere og flere mennesker sorterer deres eget affald. Derfor arbejder LAUFEN også på at opsætte indleveringsstationer hos installatørerne, der også kan bruges til gamle eller udfasede produkter.
Stena Recycling er også entusiastiske omkring projektet og er på nuværende tidspunkt i gang med at udrulle initiativerne på tværs af den nordiske region samt Europa sammen med LAUFEN.
LÆS OGSÅ: Månedens udfordring: Installatører kan bidrage kæmpestort til energioptimering
”De forskellige samarbejder mellem Stena Recycling og LAUFEN er udtryk for de transformationer, der finder sted i industrien. LAUFEN har et stort ønske om at tage føringen, når det kommer til genbrugelige restmaterialer. Vi har den nødvendige viden og organisation til at omdanne gamle produkter til nye. På den måde deler vi opgaven, og der er en naturlig cirkularitet”, siger Stena’s filialleder, Jakob Linnet.
Stena Recycling bygger på årtiers ekspertise i alle materielle former: Plastik, pap, papir, metaller, farligt affald og batterier. Med materialeeksperter, et nationalt filialnetværk og et bredt netværk af specialiserede partnere derhjemme og udenlands, har Stena Recycling et højt niveau af viden om, hvordan man sikre at ressourcer kan bruges igen og igen. Dette er en kæmpe fordel for virksomheder, der vil promovere bæredygtig udvikling og bidrage til at nedbringe CO2-udledninger. I stedet for at bruge planetens begrænsede ressourcer, tegner virksomheder i stedet samarbejder med Stena Recycling for at sikre, at brugte materialer bliver indsamlet, sorteret og behandlet, og giver nyt liv i nye produkter og løsninger.
-AKJ