Plejehjem skyder genvej til bedre indeklima

Medarbejdere og beboere på plejehjemmet Ulvsund Centret har i årevis lidt under et dårligt indeklima med for lav luftfugtighed. Nu løses problemet med behovsstyret ventilation.

Ventilerne i plejeboligen åbner og lukker for ventilationen efter behov. PR-foto. .

En lille ventil i loftet, der åbner og lukker for ventilationen efter behov, er ifølge producenten Neotherm en enkel, effektiv og billig løsning til eksempelvis plejeboliger, hvor luftfugtigheden er lav. Det viser et gennemført pilotprojekt på et plejehjem i Skævinge, og nu er installationen af de små ventiler fra Neotherm i gang i plejehjemmet Ulvsund Centrets 50 lejligheder.

Fakta

Besparelsen i tal
Samlet investering: ca. 300.000 kr.
Energitilskud: 35.500 kr.
Tilbagebetalingstid: 3,5 år

Om luftfugtighed
Luftfugtigheden må hverken være for lav eller for høj. En luftfugtighed på 45-50 procent er normal, mens 25-30 procent er absolut minimum.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Luftfugtigheden på plejehjemmet, der ligger på Møn, er blevet målt helt ned til 20 procent, hvilket er langt under det anbefalede, og det giver gener for personale og beboere med hovedpine, tørre slimhinder, røde rindende øjne og statisk elektricitet.

”Vi er over 100 medarbejdere, og mange af os har helbredsmæssige problemer med den tørre luft”, siger Susanne Winther, der er leder på Ulvsund Centret. Hun fortæller, at det ikke har hjulpet at lufte mere ud og have flere planter. 

Læs også: Lejere kræver bedre indeklima

”Vi har også skruet lidt ned for varmen for at få luftfugtigheden op, men vores beboere sidder meget stille, og de skal ikke sidde og fryse, så vi bliver nødt til at have en temperatur på cirka 24 grader”, siger hun.

Ildebrand banede vejen
Ledelse og medarbejdere på Ulvsund Centret har kæmpet for et bedre arbejdsmiljø i en årrække, men der skulle en ildebrand til, før der skete noget.

Det var i december 2014, og undersøgelserne efter branden viste, at der bliver ventileret alt for voldsomt, luften bliver simpelthen suget ud af bygningen, hvilket giver problemer med indeklimaet – og også en enorm varmeregning.

Nu da Susanne Winther havde en forklaring på det dårlige indeklima, fik hun et møde i stand med Vordingborg Boligselskab, der står for plejeboligerne. Boligselskabet kontaktede Smock Ventilation, og her kunne projektchef Claus Pedersen tilbyde en enkel og rentabel løsning på problemet.

”Vi havde lige afsluttet et projekt med installation af Neotherms ventiler på Plejecentret Bauneparken i Skævinge med et rigtig godt resultat, så den lå lige til højrebenet”, siger Claus Pedersen, der ikke er i tvivl om, at behovsstyret ventilation også er den rigtige løsning på Møn.

”Luftskiftet er alt for højt, det skal ned under en tredjedel, og det kommer det også”, forsikrer han.

Læs også: Ny rapport: Vigtigt med godt indeklima på de danske folkeskoler

Der sættes to ventiler op i hver lejlighed – en i badeværelset og en i køkkenet. De regulerer ventilationen automatisk efter behov og har tillige en ekstrafunktion, en knap som personalet kan trykke på ved eksempelvis lugtgener på toilettet. Med et tryk på knappen bliver der ventileret i en halv time.

Stor energibesparelse
Årsagen til den overdimensionerede ventilation af plejelejlighederne skal findes i det bygningsreglement, der var gældende i 1999, da plejehjemmet blev opført. Lejlighederne er 44 m2 med bad og et lille tekøkken, og det blev i reglerne kategoriseret som en ”normallejlighed” til 3 ½-person med bad og køkken.

Men virkeligheden er, at der i hver lejlighed kun bor en enkelt person, der tilmed er meget stillesiddende, og køkkenet bliver aldrig brugt. Der foregår altså ikke ret mange aktiviteter i lejligheden, som øger luftfugtigheden, men alligevel kører ventilationen på fuldt blus.

I mellemtiden er bygningsreglementet blevet lempet, så det nu er en mulighed at installere behovsstyret ventilation i lejlighederne, hvilket baner vejen både for et bedre indeklima og en lavere varmeregning.

Læs også: Egedal Kommune: CTS-system gavner både indeklimaet og økonomien

Neotherm har i samarbejde med SEAS-NVE og Energisolution fået udarbejdet nogen værktøjer til beregning af energibesparelser, og forventningen på Møn er en besparelse pr. lejlighed på 1.957 kWh/år.

”Den samlede energibesparelse er så stor, at investeringen er tjent hjem igen på cirka 3½ år, så vi er stolte og glade”, siger projektleder Anders G. Mortensen fra Neotherm.

Projektet på Ulvsund Centret forventes afsluttet i starten af 2017. Derefter skal der foretages målinger af luftfugtigheden hen over året for at fastslå, om indeklimaproblemet er løst.

- JKK 

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

13.12.2024Installator.dk

Intelligente ventilatorer udløser stor AI-pris

12.12.2024Genvex

Sponseret

Vidste du, at de levende julelys faktisk ikke er så gode for indeklimaet?

04.12.2024Genvex

Sponseret

Vil du vide, hvordan moderne modulbyggeri foregår? Så se med her!

02.12.2024Installator.dk

Generationsskifte på vej i DP Ventilation A/S

27.11.2024Installator.dk

Få kommuner har øremærket penge til bedre indeklima

26.11.2024Genvex

Sponseret

Få et årligt serviceeftersyn af dit ventilationsanlæg

26.11.2024Geovent

Sponseret

Har du set vores nye GeoHood MEHS?

19.11.2024Elma Instruments A/S

Sponseret

Effektivisering af ventilationsanlæg

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle