Regeringen investerer 128 mio. kr. i grønne teknologier

Klima-, energi- og forsyningsministeriet udbyder nu 128 mio. kr. til udvikling af teknologier til lagring og konvertering af strøm fra bl.a. vind- og solenergi. Pengene skal hjælpe med at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), er glad for, at regeringen nu afsætter 128 mio. kr. til udvikling af teknologier til lagring og konvertering af strøm fra bl.a. vind- og solenergi. Foto: Ulrik Jantzen..

Fakta om puljen:

  • Puljen skal finansiere projekter, der indeholder nye, innovative teknologier eller nye kombinationer af kendte teknologier.
  • Det forventes, at projekterne skal være markante og af betydelig størrelse.
  • Puljen er teknologineutral, hvilket vil sige, at alle relevante teknologier på området kan komme i betragtning til støtte.

Kilde: Klima-, energi- og forsyningsministeriet.

Hvis målet skal nås, kræver det dog ifølge Klima-, energi- og forsyningsministeriet, at der investeres i teknologier til lagring og konvertering af strøm fra bl.a. vind- og solenergi. Derfor har ministeriet valgt at afsætte 128 mio. kr. til netop dette.

”For at kunne nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling, skal vi investere massivt i udviklingen af fremtidens teknologier”, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), og fortsætter:

”Det gør vi blandt andet med den her pulje. De projekter, vi støtter her, skal muliggøre udnyttelsen af det kæmpe potentiale, der ligger i vedvarende energi og er et vigtigt skridt på vejen til 2030”.

Skal gøre Danmark til frontløber
Danmark har nogle af Europas største vindressourcer og en stærk vindmølleindustri. Teknologi til lagring og konvertering af den strøm, der produceres, er afgørende for at kunne udnytte det potentiale bedst muligt.

”Danmark skal indtage en global lederrolle og blive frontløber på teknologi til lagring og konvertering af grøn strøm”, siger Dan Jørgensen og fortsætter:

Læs også: EU-parlamentet vil skrue op for den vedvarende energi

”Vi skal udvikle fremtidens grønne løsninger, og det har vi et godt udgangspunkt for med den viden og teknologi, der er udviklet i Danmark og særligt i den danske vindindustri. Det fundament skal vi bygge videre på”.

- JMA
 

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Cerius-Radius vil stramme reglerne for elleverandører

Installator.dk

Solceller satte sommerrekord

Installator.dk

Lyset skal ikke bare tændes – det skal skabe værdi

Installator.dk

August gav højeste elpriser siden energikrisen

Installator.dk

Elbiler kan tredoble spidsbelastningen på elnettet

Installator.dk

TEKNIQ: Stærk økonomi skal omsættes til bedre vilkår for virksomhederne

Installator.dk

Forsyningssektoren går sammen i kampen om arbejdskraft

Installator.dk

Øget beskæftigelse i energisektoren

Installator.dk

Energinet fyrer sin administrerende direktør

Installator.dk

Markant kursfald rammer ny aktie efter halvårsregnskab

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle