Spritnye EPD’er og en selvrensende vandlås på Unidrains messedagsorden
Det skal være nemmere for bygherrer og arkitekter at udregne et projekts samlede miljøaftryk. Derfor kommer et af markedets mest anvendte afløbssystemer nu med dugfriske EPD’er. Det er Unidrains populære linjeafløb, der på VVS’25 præsenteres med miljøaftrykket fra vugge til grav. Pladsen deles med den seneste store produktnyhed fra den danske producent, der har reduceret frekvensen af tilstoppede afløb markant.
Foto: Unidrain
Når VVS’25 slår dørene op til tre dage med netværk, nyheder og branchens bedste løsninger kan man på stand JBA-6528 opleve en ikonisk designklassiker, der nu er blevet endnu nemmere at arbejde med.
Producenten af det originale danske linjeafløb, Unidrain, har nemlig op til messen forsynet fire af deres mest populære afløbsløsninger med EPD’er, så man nemt kan få overblik over produkternes miljø- og klimapåvirkningen.
Unidrain har fået EPD’er på fire afløbssystemer (inkl. udløbshus, afløbsarmatur, ramme og rist). Foto: Unidrain
- De nye EPD’er på fire af vores mest anvendte afløb gør det lettere fremover at kunne beregne vores del af et byggeris samlede CO2-udledning. Det hjælper således bygherrer og arkitekter med at træffe informerede valg om materialer, så vi håber, man har lyst til at komme forbi vores stand til en snak om vores dokumentation af produkternes miljøaftryk, udtaler produktchef Jacob Honoré.
Den selvrensende vandlås reducerer behovet for rengøring. Foto: Unidrain
Hotel Scandic Nørreport sparer meget tid på rengøring efter de installerede den selvrensende vandlås. Foto: Unidrain
Slut med stoppede afløb
Besøgende på Unidrains stand på VVS-messen kan udover de dugfriske EPD’er også stifte nærmere bekendtskab med seneste produktnyhed, der har sparet både rengøringspersonale og privatpersoner mange timer på knæ i badet for at rense afløb.
Den specialdesignede selvrensende vandlås blev præsenteret sidste sommer som et ideelt alternativ til almindelige vandlåse, og siden har den gjort både installations- og rengøringsarbejdet nemmere overalt i landet.
- Vores selvrensende vandlås er designet med omhyggeligt kalibrerede indløbs- og udløbsarealer, uden skarpe kanter og er formet i en vinkel, der muliggør hurtig og effektiv passage af vand, forklarer Jacob Honoré og tilføjer:
- Vi er i dialog med flere spændende virksomheder, som har fået den selvrensende vandlås på prøve, og vi har fået meget positiv feedback. Senest har Hotel Scandic Nørreport installeret vandlåsen på samtlige af hotellets 100 værelser, da deres tekniske chef opdagede, hvor meget tid han kunne spare på daglig basis, hvis frekvensen af tilstoppede afløb blev så markant reduceret.
Link til produktvideo: https://www.youtube.com/watch?v=mQqeZQN5is4
Så kom forbi og hør mere om EPD’er, afløb eller vandlåse på Unidrains stand JBA-6528 på VVS’25 fra 21.- 23. maj i Odense Congress Center.