Bevola sparer 70% på elforbruget og får bedre arbejdsmiljø
Når man træder indenfor hos Bevola i Ringsted, er den store lagerhal næsten ikke til at genkende. Udvendig er den ikke forandret, men indvendig er den forvandlet. Aluminiummet strækker sig på de blå reoler, og selv de små oliepletter i gulvet træder frem.
Ny LED belysning i alumimumslageret, og to produktionshaller
Bevola havde besluttet sig - tiden var inde til at skifte de ældre udladningslamper ud. Christian Gleje fra Dansk Lyskilde vejleder Bevola til at sætte LED High Bay op, fordi denne LED lampe giver et jævnt, skarpt og kraftig lys, som egner sig til højloftede haller.
Projektet hos Bevola omfatter deres aluminiumslager og to af deres produktionshaller. Bevola opnår en besparelse på næsten ca.100.000 kWh om året med den nye LED løsning. Det betyder at de bruger ca.70% mindre strøm på deres belysning end tidligere.
Med den nye LED belysning, har Bevola færre plukfejl, højere arbejdsglæde og opnået en klækkelig el-besparelse. Om samarbejdet siger Martin Rahbek Nielsen fra Bevola:
”Ihærdighed betaler sig …..og der har fra start til slut været totalt styr på opgaven. Intet har været overladt til tilfældighederne og der har været en god dialog omkring alle områder af projektet. Det har været sjovt og spændende. Opgaven er løst med stor tilfredshed.”
Bedre arbejdsmiljø giver glade medarbejdere
Det er ikke kun lagerhallen, der er som forvandlet. Også humøret hos Bevolas medarbejdere er i top. Da Christian efterfølgende kommer på besøg hos Bevola, bliver han mødt af en taknemmelig medarbejder. Medarbejderen forklarer med et stort smil om det nye lys, og om den store forskel det gør for hverdagen på lageret. Han fortæller, at det tidligere var svært at se varenumrene ordentligt. Nu kan medarbejderne se alle detaljer, og de har et bedre overblik over lagerhallen.
Læs flere cases om LED lys her.