Digitaliserede håndværksvirksomheder har 60 procent højere omsætning

Håndværkerbranchen oplever kronede dage under corona, men særligt én gruppe af håndværksvirksomhederne høster lige nu de største gevinster. Nye tal og indsigter i branchen viser, at de håndværkere, som har digitaliseret deres forretning, omsætter for op mod 60 procent mere per medarbejder, end håndværkere som ikke har digitaliseret deres drift.

“Det har aldrig været mere relevant end nu at lade sin forretning digitalisere. Tallene taler for sig selv", fortæller Thomas Pedersen. Foto: Visma..

Tallene kommer fra Visma e-conomic, der står bag Danmarks førende regnskabsprogram og leverer regnskabsservice til cirka 40 procent af alle danske håndværksvirksomheder. Selvom coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt, er aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen steget. Det bekræftes nu også af tal fra Visma e-conomic, som viser, at omsætningen blandt landets håndværkere er steget med 14 procent under coronakrisen.

En mere dybdegående analyse af tallene viser samtidig, at de håndværksvirksomheder, som har digitaliseret alle administrativt tunge processer og forretningsgange, omsætter for cirka 60 procent mere per medarbejder, end de som ikke har digitaliseret deres forretning. Det svarer til en årlig meromsætning på hele 640 tusind kroner per medarbejder.

Typiske barrierer for digitalisering

• Mangler tid til implementering og oplæring.
• Mangler kompetencer.
• Usikker på tilbagebetalingstid.

Der er med andre ord enormt mange penge at hente, når man digitaliserer sine forretningsgange og i denne branche, og det kan installationsvirksomheden El og Teknik i Næstved blandt andre nikkegenkendende til.

LÆS OGSÅ: It-værktøjer giver højere kvalitet i opgaveløsninger

Frigiver enorme mængder tid
"Det har været en total game changer for os at gå fra at have håndteret omkostningstunge administrative processer manuelt til i dag at have automatiseret 90 procent af vores administration. Vi oplever simpelthen at få frigivet enorme mængder tid i bogholderiet og hos alle vores montører. Det er tid, som vi i stedet bruger på at tage flere opgaver ind og på at yde en bedre kundeservice ude hos kunderne. Hos os har digitalisering resulteret i en øget effektivisering og en forbedret konkurrenceevne. Men vigtigst af alt så får vi nogle gladere kunder ud af det, og glade kunder er nu engang målet for os”, udtaler partner Anders Colding Lund Petersen fra El og Teknik i Næstved.
Ud af de 22.500 små og mellemstore private håndværksvirksomheder, som e-conomic servicerer, har hver anden allerede digitaliseret sin administration.

Den digitale håndværker

En håndværksvirksomhed betragtes som værende digitaliseret, når essentielle og manuelle processer med ordrestyring, timeregistrering, bogføring og fakturering sker automatisk med minimale administrative ressourcer tilknyttet.

Thomas Pedersen er ikke i tvivl om, at digitalisering gør en afgørende forskel for de danske håndværkeres forretning. Han er Visma e-conomics brancheekspert inden for håndværksbranchen, og han opfordrer nu til at flere følger trop.

Typiske gevinster ved digitalisering

• Alle medarbejdere sparer tid på papirarbejde.
• Alle får bedre overblik over arbejdsplaner, -opgaver etc.
• Mester og bogholder kommer tættere på tallene og får tættere styring.
• Bedre grundlag for at give skarpere tilbud.
• Bedre tid til og grundlag for forretningsudvikling.
• Bedre grundlag for at fokusere på lønsomme nicher.

Tallene taler for sig selv
“Det har aldrig været mere relevant end nu at lade sin forretning digitalisere. Tallene taler for sig selv. Den store forskel på digitaliserede og ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er, at de digitaliserede håndværksvirksomheder er langt bedre gearet til at gribe de muligheder, som de gunstige coronaskabte markedsvilkår kaster af sig, end de ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er. Ganske enkelt fordi de har frigivet ressourcer og tid til at kunne reagere hurtigere og arbejde mere effektivt, og det giver dem en klar konkurrencefordel”, udtaler Thomas Pedersen.

LÆS OGSÅ: It-værktøjer kan forbedre din bundlinje kraftigt

Kigger man nærmere på arbejdsgangene i administrationen inden for håndværksfaget, bliver det da også tydeligt i hvor høj grad, at branchen er præget af manuelt arbejde. Det være sig i forbindelse med blandt andet:

• ordrestyring,
• timeregistrering,
• materialeindkøb,
• lagerstyring,
• fakturering og
• bogføring.

Det er alle håndholdte processer, som er sårbare over for menneskelige fejl, og som kræver rigtig mange mandetimer. Netop derfor har denne branche stor gavn af at lade sig digitalisere. Hos Visma e-conomic håber man, at flere vil lade sig inspirere til at gøre som fx El og Teknik, så det flytter hele branchen til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet.

Digitalisering gavner Danmark
"Digitalisering af administrative processer gavner økonomien mærkbart hos den enkelte håndværksvirksomhed. Og på grund af branchens størrelse vil øget digitalisering i håndværksbranchen også gavne Danmarks økonomi og konkurrenceevne på sigt. I Visma e-conomic understøtter vi i dag knap 40 procent af alle danske håndværksvirksomheder, så det er en stor del af branchen, vi med fordel kan hjælpe i den digitale retning. Og håndværksbranchen er jo bare ét fokusområde. Digitalisering er en konkurrencemæssig fordel i alle brancher og dermed for alle de 150.000 små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende virksomheder, som vi servicerer i dag”, slutter Thomas Pedersen fra Visma e-conomic.

Mere om digitalisering i håndværksbranchen

• Digitalisering er et vidt begreb. I Visma e-conomics seneste analyse er der tale om en ‘digitaliseret virksomhed’, når en håndværksvirksomhed kobler et time- og sagsstyringssystem til et bogførings-/økonomisystem ved hjælp af integration til en tredjepartsapplikation. Herved automatiseres ovennævnte processer, som sparer håndværkere og bogholder for megen unødig spildtid og svind, og så hjælper det dem til at undgå fejl. 
• Visma e-conomic tilbyder integration til sagsstyringssystemer i e-conomic via tredjepartsudbydere som fx Minuba, Ordrestyring, Apacta, Intempus mm. Afhængig af brugertype samt tilvalgte funktioner koster løsningerne gennemsnitligt fra 100 til 300 kroner per bruger per måned.
• Indtil nu har den typiske proces omkring fx timeregistrering og fakturering været, at håndværksmesteren eller lærlingen har opgjort arbejdstimer ude hos en kunde på en håndskrevet seddel, som de ved ugens udgang afleverer fysisk til bogholderen i virksomheden. Derefter påfører bogholderen manuelt timerne til hver enkeltopgave i et sagsstyringssystem separat fra regnskabssystemet, hvori timerne indtastes manuelt. Alle disse processer automatiseres til fulde ved integration til et sagsstyringssystem i e-conomic, således at timerne angives på den enkelte opgave via en kalenderfunktion. Arbejdstimerne tilpasses direkte i en sagsstyringsapp på telefonen, imens håndværkeren er ude hos kunden, og ændringerne registreres direkte heri. I samme øjeblik optræder timerne automatisk på fakturaen i regnskabssystemet på grund af opkobling til e-conomic uden, at det kræver menneskelig indblanding.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle