Innovativ ventilation til fremtidens skole

I disse dage lægger InVentilate sidste hånd på installationen af ventilationssystemet Performance+ i to klasseværelser på Skåde Skole. Når eleverne vender tilbage til skolen, skal ventilationssystemet testes som en del af Realdanias ambitiøse målsætning om at forbedre indeklimaet i landets skoler.

”Aarhus Kommune er en af de 12 kommuner, der i den forbindelse tester en lang række produkter, som kan forbedre indeklimaet. Undersøgelserne skal give retningslinjer for, hvordan danske skoler skal renoveres de kommende år med henblik på at skabe et bedre indeklima,” fortæller projektleder Lene Vestervang fra arkitektfirmaet rasmusrasmus.

Fakta boks

  • Bygherre: Aarhus Kommune
  • Sted: Skåde Skole, Aarhus
  • Omfang: To klasseværelse med hver sin styringsstrategi
  • Enhedstyper: InVentilate Performance+
  • Projektperiode: 2020

FREMTIDENS INDEKLIMA

Projektet gik i gang i 2018, og siden er bl.a. solafskærmning, akustiklofter og linoleumsgulve blevet testet på to testskoler i kommunen. Nu er turen så kommet til InVentilate Performance+. ”Det er et interessant projekt, som vi er meget glade for at deltage i – især fordi vi ved, at Performance+ kan gøre en markant forskel for indeklimaet i lokaler med behov for ekstra stort luftskifte,” siger Kim Friis Vedøe, salgschef i InVentilate.

BRUGERVENLIG DECENTRAL VENTILATION

Både nybyggede og ældre skoler indgår i projektet, og Performance+ er udvalgt, fordi det decentrale diffuse ventilationssystem kan indbygges i eksisterende lokaler. Projektet følges tæt af luft-, lys- og akustikforskere, fordi formålet er at finde løsninger, som forbedrer indeklimaet i forhold til både de fysiske og de pædagogiske rammer.

”Performance+ har den store fordel, at det er et decentralt system, som kan ventilere hvor og når, det er nødvendigt. Fx kan læreren slå ventilationen til, når der er gruppearbejde, og slå den fra, når der er brug for ro i klassen,” siger Lene Vestervang.

De tekniske og pædagogiske forskningsresultater fra projektet skal byrådet i Aarhus bruge, når de til sommer skal prioritere de næste 10 års anlægsaftaler, herunder renovering af kommunens 46 skoler.

Performance+ har en indbygningshøjde på kun 35 cm og kan indbygges i loftet som på Skåde Skole eller monteres under loftet.

29.07.2020InVentilate

Sponseret

InVentilate installerer ventilation til Marel i Aarhus

14.04.2020InVentilate

Sponseret

Innovativ ventilation til fremtidens skole

31.01.2020InVentilate

Sponseret

Energieffektivt sundt indeklima

25.06.2019InVentilate

Sponseret

Inventilate leverer ventilation til stor energirenovering

10.01.2019InVentilate

Sponseret

Ventilation kan sikre boligen mod radon

09.10.2018InVentilate

Sponseret

Granparken i Ebeltoft vokser op igen