InVentilate installerer ventilation til Marel i Aarhus
Da Marel valgte ny ventilation til sit domicil i Aarhus, faldt valget på MicroVent, fordi systemet kan forbedre indeklimaet uden at skæmme den flotte facade.
En klar forbedring af indeklimaet var i fokus, da Marel renoverede sit kontordomicil i Aarhus. I forhold til ventilation var der dog flere udfordringer:
Systemet skulle give høj brugerkomfort i både store rum og små enkeltmandskontorer – og installationen måtte ikke skæmme bygningens flotte glasfacade.
InVentilate blev valgt som leverandør pga. sin erfaring med netop renovering.
Desuden installeres InVentilates ventilationssystem MicroVent direkte i facaden uden at være synlig udefra og uden at optage plads i lokalerne.
“MicroVent-enheder fås i flere størrelser, som gør systemet meget fleksibelt at dimensionere og dermed velegnet til lokaler af alle størrelser og med både stort og lille behov for ventilation,” siger Kim Friis Vedøe fra InVentilate.
Hos Marel er man glade for resultatet:
“Indeklimaet er blevet markant bedre. Det har krævet justeringer og udskiftninger af riste med plader, men nu synes vi, at vi har et system, der giver et meget bedre indeklima end det, vi havde før,” udtaler adm. direktør Henrik Ladefoged.